Home » Tidligere nyhedsbreve » Nyhedsbrev d. 21. oktober 2016

Nyhedsbrev d. 21. oktober 2016

Hit-med-jobbet-header

Kære læser…
Så ring da for pokker!
Kun én ud af hundrede arbejdsgivere er modstander af, at du ringer, før du skriver din ansøgning. Det viser den seneste rekrutteringsanalyse fra konsulenthuset Ballisager. Og konklusionen er helt klar:
Hvis du VIRKELIG gerne vil ha’ det job, ringer du til arbejdsgiveren og stiller relevante spørgsmål. Basta.
En telefonsamtale kan give dig uvurderlig viden og gode argumenter for at ansætte dig – lige præcis det forspring, der bringer dig til samtale.
Vi har samlet analysens vigtigste fakta om opringninger i en infographic og en artikel. Du kan se begge dele på Hit med jobbets blog.
infographic

Sørg for guds skyld for, at dine spørgsmål er relevante og viser viden og indsigt. Men hvad skal du så spørge om? Det finder du hjælp til på Hit med jobbets ressourcesider.

Læs også blogindlægget med tips og tricks til opringningen. Så er du klædt godt på.

Vidste du….

…at jeg holder foredrag, workshops og kurser for A-kasser, fagforeninger, virksomheder og jobcentre over hele landet? Jeg vil gerne bredere ud.
Har din arbejdsplads eller der, hvor du er medlem, brug for ny inspiration, motivation og viden, så ring til mig på 50 10 90 10.
Emnerne er alle dele af jobsøgningen – både rettet mod ledige og mod rådgivere, der hjælper andre.

Når profilbilledet ødelægger dine chancer

Se kritisk på det portræt, du sætter i CV’et eller på LinkedIn. Fremstår du nøjagtigt, som du gerne vil? Opfatter folk dig som åben, sympatisk og kompetent? Har billedet en kvalitet, der får dig til at virke helt rigtig?

Alt for mange lukker øjnene for, at profilbilledet svækker deres muligheder for at få job. Og jo: Det HAR betydning. Sådan er det bare.

Læs artiklen om det perfekte profilbillede, og få vurderet dine egne portrætter. Både professionelt, til sociale medier og til datingsites.

Held og lykke.
Steen Kræmer
PS Har du læst Hit med jobbet? Køb den på hjemmesiden til en pris fratrukket forfatterhonoraret, hvis du vil ramme plet med dine ansøgninger og komme til flere samtaler. Og hvem ved? Måske er det den allerbedste julegave til en jobsøger, du kender?
hit-med-jobbet-5-stjerner-e1475050524795