Home »
Anmeldelser af Hit med jobbet
Heldigvis er anmelderne vilde med Hit med jobbet. Læs her, hvad de hidtil har skrevet om bogen. Jeg ved, at der er flere anmeldelser på vej. Du kan købe bogen i webshoppen til specialpris, hvor jeg trækker forfatterhonoraret fra.
5 stjerner i Børsen
Dagbladet Børsens anmelder Henrik Ørholst er gavmild med stjernerne i avisens anmeldelse af Hit med jobbet. Han kvitterede for bogen med fem af slagsen og skrev blandt andet:
”Steen Kræmer Rasmussen har skrevet en lille bog, som handler om, hvordan den helt rigtige ansøgning skal skrives for at få jobbet. Han mener selv, at bogen er et opgør med den traditionelle måde at skrive ansøgninger på og udarbejde cv.
Han siger, at det, som gør forskellen, skal findes ved at formulere den professionelle personlighed. Og der er noget om snakken. Et standard cv giver ikke ret meget. Det er saftevand mod hård sprut.”
“Når HR-afdelingen går i gang med at udforme en opsigelse bør ‘Hit med jobbet’ være en del af pakken til at hjælpe den tidligere medarbejder videre i livet. Styrken – og svagheden – er bogens meget brede tilgang, og den kan derfor læses af alle, der har brug for ønskejobbet.”
“Hit med jobbet” er en frisk og utraditionel indgang på den svære disciplin, det er at skrive ansøgninger. Der er skrevet mange bøger om emnet, og det er en af de bedste bøger på dansk.”
Læs hele anmeldelsen på dagbladet Børsens hjemmeside. (Kræver adgang eller evt. at du deler med dig selv på f.eks. Facebook eller LinkedIn.)
Her er bogen du skal læse hvis du vil være bedre til at skrive ansøgninger. Steen Kræmer Rasmussen har skrevet en go…https://t.co/bEdED0QzXl
— Henrik Ørholst (@Orholst) 11. november 2015
“Sådan skærer du den allerbedste ansøgning”
Inside Business’ anmeldelse helt klar i sin konklusion: “Hvis du skal skrive en ansøgning, der bringer dig foran de andre i feltet, så er der ikke nogen vej udenom. Du skal bruge 199 kroner på ’Hit med jobbet’ og følge de vise råd.” Han giver Hit med jobbet fem dejlige stjerner.
“I ’Hit med jobbet’ lærer du at forbedre dine jobansøgninger. Med garanti. […] Forfatteren lover meget, men lige fra første kapitel står det klart, at bogen ikke kommer til at skuffe,” skriver Kasper Wittrup også i sin anmeldelse.
Læs hele anmeldelsen, hvor der også står, at “Sproget er friskt og nærværende, og det er tydeligt, at forfatteren ud over at være ekspert i ansøgninger også er en stærk kommunikatør.”
“Breaking News – Grønspættebogen eksisterer”
Katja Guldbæk Rasmussen har skrevet en flot anmeldelse af Hit med jobbet på LinkedIn.
“Det er intet mindre end en perle, fyldt med brugbare anbefalinger, gode tips og inspirerende teksteksempler, der effektivt sparker kreativiteten i gang. Det er min bedste overbevisning, at alle der søger nyt arbejde, kan få stor glæde af den, hvis de ønsker at ”løfte” deres ansøgninger,” skriver Katja blandt andet.
Hun skriver også, at “Steen har (velsagtens overlagt) holdt sproget befriende ligetil. En spade bliver kaldt for en spade og der bliver talt i øjenhøjde – men humoren, varmen og intentionen fraviges aldrig og som læser tror man absolut på, at forfatteren oprigtigt gerne vil hjælpe!” Du kan læse hele anmeldelsen her.
Andre anmeldelser
“Jeg kan kun anbefale At læse “Hit med jobbet” og har allerede anbefalet den til flere. Selv mente jeg, at jeg var ret god til at skrive en ansøgning, men alligevel var der flere gode råd i bogen, som gav mig et andet syn på den ansøgning, jeg sad med i hånden. Tak Steen.”
Lene Langelund, businessdanmark.dk
Tak for jobbet
Jeg vil bare lige skrive til dig og sige tusind tak for hjælpen. Jeg deltog i et af dine foredrag for 1½ måned siden – og jeg kan sige dig fik meget ud af det. Jeg læser til radiograf og afslutter snart min bachelor. Efter dit oplæg tog jeg hjem og gik straks i gang med at skrive ansøgninger. Med de tips jeg fik fra dig gennem oplægget og fra din bog, fik jeg et resultat jeg kun turde drømme om. Jeg står i dag med en fastansættelse, og jeg fik oveni stor ros for min ansøgning. Ydermere er jeg blevet tilbudt job på et andet sygehus, og blevet indkaldt til 2 samtaler to andre steder. Alle tre måtte jeg dog give afslag til. Havde det ikke været for din guidance og tips, så tror jeg ikke jeg havde stået i en situation hvor det endte med at blive mig der kunne vælge og vrage. Det har givet øget selvtillid og jeg føler mig meget mere klar til at gå fra skolebænken og ud i den virkelige verden. Så derfor vil jeg bare sige kæmpestort tak.
Trine Sørensen (E-mail)
”Bogen ‘Hit med jobbet’ som er skrevet af Steen Kræmer Rasmussen er en af de bedste bøger som jeg har læst på dansk, og vejen mod ønskejobbet og kan varmt anbefales… Jeg har skrevet mange ansøgninger gennem mange år uden at finde job og uden at komme til samtale, men da Erik Bach anbefalede dig og jeg læste din bog ‘Hit med jobbet’ så skete der noget…, jeg kom pludseligt til jobsamtaler som jeg ikke gjorde tidligere. Så der er ingen tvivl om at det var min ansøgning der var billetten til jobsamtalen og de beskrevne metoder i din super gode bog.”
Lidia Lalevic (LinkedIn)
Imidlertid skal der ikke herske tvivl om, at Steens bog “Hit med Jobbet” er blevet et hit, fordi den griber den trælse, tidskrævende og udmarvende jobsøgningsproces an på en helt ny måde…
I virkeligheden er der kun en ting, der kan beskrive Steen: Ildsjæl! Når du kommunikerer med Steen – det være sig verbalt eller på skrift, så kommer det tydeligt frem, at han brænder for det han laver – nemlig kommunikerer. Samtidig er det helt tydeligt, at han interesserer sig for mennesker og deres vej.
Der er ingen tvivl om, at der er ligeså mange meninger om, hvordan man skal skrive ansøgninger og CVer, som der er kommunikations- og jobrådgivere. Imidlertid skal der ikke herske tvivl om, at Steens bog “Hit med Jobbet” er blevet et hit, fordi den griber den trælse, tidskrævende og udmarvende jobsøgningsproces an på en helt ny måde – og rent faktisk giver fif og fiduser til jobsøgerne, som kan bruges, fordi hans metode får klokker til at ringe hos arbejdsgiverne.
Skal jeg en gang i fremtiden bruge en kommunikationsrådgiver, er der ingen tvivl om, at jeg vil tage fat i Steen.”
Pia Henningsen (LinkedIn)
“Jeg vil bare sige TAK for din bog “Hit med jobbet”. Jeg har boet i Danmark i 12 år. Har uden stor held prøvet at bruge min uddannelse hjemmefra, har haft forskellige jobs og nu er i gang med at tage en ny uddannelse. Jeg har været på en del af jobsøgningskurser, talt med forskellige jobkonsulenter etc. Det har været kedeligt, tungt og slet ikke inspirerende. Jeg må sige, at jeg er gået helt i stå med jobsøgning-processen. Men helt tilfældigt har jeg stødt på din bog på biblioteket. Jeg har lært så meget på så kort tid! Bogen har slukket min tørst efter en velformuleret og velargumenteret stof. De gode råd og bogens konkrete eksempler gør, at selv en udlænding, som ikke er til dus med det danske sprog, kan følge dem. Endnu en gang tak for en glimrende bog. Den vil jeg anbefale til mange af mine bekendte.”
Leila Hjort (E-mail)
Hit med jobbet er sådan en foræring, hvor man føler sig både inspireret og holdt i hånden gennem hele ansøgningsprocessen.
Mange hundrede mennesker har haft glæden af at opleve Steens undervisning og workshops hos KarriereCoach, og responsen er entydig. Steen og hans tilgang til jobsøgning giver simpelthen større respons. Den samlede viden Steen har om både erhvervsliv, kommunikation og mennesker er enestående og sikrer, der bliver kælet for både afsender, budskab og modtager, hvis man følger opskriften. Det er simpelthen fascinerende at få så mange års erfaring foræret på en måde, der er lige til at tage afsæt i. Hit med jobbet er sådan en foræring, hvor man føler sig både inspireret og holdt i hånden gennem hele ansøgningsprocessen. Der er noget at hente for alle. Eksempler på aktivering af sproget, konkrete svar på en lang række spørgsmål og ikke mindst den konstante motivation der ligger i at være stolt af det ansøgningsmateriale man sender afsted.”
Morten Tange, KarriereCoach
Læs andre anmeldelser:
Læs anmeldelser fra Frydenlunds læserpanel