Home »
Om forfatteren Steen Kræmer Rasmussen
De erfaringer med og den viden om jobsøgning og rekruttering, jeg har samlet sammen i over 25 år, har jeg brugt til at skrive Hit med jobbet og Scor jobbet til samtalen. Metoden med professionel personlighed er nytænkning, og det virker. Det viser alle erfaringer. Professionel personlighed en genvej til at træde i karakter som en kompetent og professionel person, der for alvor har noget at byde ind med. Det er den største mangelvare i langt de fleste skriftlige ansøgninger.
Udbyttet er, at du med garanti bliver relevant for arbejdsgiveren.
Undervejs har jeg undervist og rådgivet over 20.000 jobsøgere om, hvordan de sikrer sig drømmejobbet, og jeg har undervist over 1000 professionelle rådgivere, coaches og konsulenter i, hvordan de bringer jobsøgende medlemmer og borgere videre. Du finder mere om mulighederne for at få et foredrag, et kursus eller en master class i din organisation eller virksomhed på siden med kurser og foredrag. Eller ring på 50 10 90 10.
Kontakt mig, hvis du gerne vil have hjælp til at komme skridtet videre i din jobsøgning. Det gælder både ansøgningen og CV’et, forberedelserne til jobsamtalen, sociale medier, jobsøgningsstrategi og afklaring af karrieremål.
Følg mig på LinkedIn
Uddannelse og kurser, der giver mening
Jeg er uddannet cand.merc. og journalist og har blandt andet arbejdet på dagbladet Børsen fra 1999 til 2002. Siden 1993 har jeg haft fingrene i mange ansættelser. Siden 2006 har jeg undervist langt over 20.000 jobsøgere i at skrive den fantastiske jobansøgning og score jobbet til samtalen. De ter alt sammen foregået hos jobcentre, fagforeninger, a-kasser og hos private aktører.
For at styrke kompetencerne yderligere har jeg uddannet mig som certificeret coach hos GROW2 (ICF) og er certificeret til Thomas International Person Profil Analyse, der er verdens største DISC-personanalyseværktøj.
- Hit med jobbet er let tilgængelig for alle, og jeg har illustreret hver eneste pointe med eksempler til inspiration. Derfor er metoden nemmere at gå til end så mange andre vejledninger, der mangler at gå i dybden.
- Scor jobbet til samtalen er bygget op på samme måde, der gør det muligt at strukturere hele jobsøgningsprocessen. Masser af eksempler og klare tips og tricks.