5 brølere, der fælder dig til jobsamtalen

Endelig er du kommet til samtale – og så er det, at du træder i samme spinat, som så mange andre planter fødderne i hver eneste dag. Her får du opskriften på, hvordan du kommer uden om de værste faldgruber.

Det ér let at undgå. Alligevel laver masser af jobsøgere banale fodfejl i forbindelse med jobsamtalen. Hvad med dig? Hopper du i fælden på nogle af dem her?

1. Du glemmer det vigtigste: Forberedelsen

72 procent af alle arbejdsgivere er voldsomt irriterede over jobsøgere, der ikke forbereder sig til jobsamtalen. Det viser 2015-udgaven af konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse. De er uvidende om virksomheden, de har ikke forberedt sig på de vigtigste spørgsmål, og de har ikke taget stilling til, hvordan de vil gribe jobbet an. Og jeg kunne blive ved: De ved ikke noget om de mennesker, de møder til samtalen og har ikke en gang gjort sig de mest banale tanker om løn, vilkår og det gode argument for at ansætte dem – set med virksomhedens øjne.

Først og fremmest skal du have din research i orden. “Den der ved mest om virksomheden får jobbet”, sagde Sofia Manning for et par år siden – og der er noget om snakken. Du skal vide alt – eller så tæt på alt, som det over hovedet er muligt, om virksomheden. Læs mit blogindlæg Grundig research giver dig et kæmpe forspring – og få langt mere at vide ved at læse kapitlet om research i min bog Scor jobbet til samtalen.

Du skal også sørge for at forberede svar på de mest oplagte og typiske spørgsmål, du kan møde. Jeg har foreløbig skrevet et enkelt blogindlæg om spørgsmålet ‘Hvad er dine svage sider’, og der kommer flere hen ad vejen. Indtil da vi jeg foreslå, at du klikker ind på Kommunikationsforum og læser artiklen Jobsamtalens 27 dræberspørgsmål. Der er noget at tænke over – og forberede sig på.

Det gælder også spørgsmålene ‘Kan du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv?’, ‘Hvorfor skal vi ansætte lige præcis dig’ og ‘Hvad skal du have i løn?’, som vi støder på ekstremt ofte.

2. Du bliver for ydmyg

De mindst sexede kvinder, jeg nogensinde har mødt, er dem, der svarer ‘Det ved jeg ikke, hvad vil du gerne’ eller ‘Bare det samme som dig’ på mine spørgsmål om aktiviteter, mad eller drinks.

Hvis du er som mange andre, går du ind til samtalen med et indædt ønske om at please arbejdsgiveren mest muligt. At svare lige præcis det, interviewerne helst vil høre.

Det er som regel en misforståelse. De fleste søger et selvstændigt individ, der kan have sine egne holdninger – især til det faglige. Ikke at du nødvendigvis skal sige intervieweren imod, men at tale efter munden er kun sjældent den helt optimale plan.

Og husk, at ordet ‘samtale’ sender et signal om en dialog mellem to ligeværdige parter. Du bliver jo ikke kaldt til ‘forhør’ hos virksomheden, selv om mange kandidater opfører sig som om, det lige præcis er det, de deltager i.

Læg din indre teenager i graven og deltag i en dialog. Følg op med relevante spørgsmål, når du svarer. Det viser, at du interesserer dig og er engageret. Det giver virksomheden lejlighed til at uddybe og fortælle mere, og det er noget, de fleste elsker.

Det stærkeste redskab til det er HV-spørgsmålene. (Hvad, Hvem, Hvordan, Hvorfor, Hvornår, Hvor osv.) De giver bedre svar en lukkede spørgsmål (Ja/Nej-spørgsmål), og du fremstår bedre. Læs mere om at stille spørgsmål i blogindlægget Hvad skal du spørge virksomheden om? og ressourcesiden Spørgsmål til din næste arbejdsgiver.

Medbring altid 3-4 relevante spørgsmål til samtalen. Hav dem på din blok foran dig. Så kan du også nedskrive andre spørgsmål undervejs. Og husk så, at du aldrig må svare nej, når du til sidst bliver spurgt, om du har spørgsmål den anden vej.

Den rigtige tilgang er selvfølgelig altid et spørgsmål om, hvad din research viser. Jo mere du ved, jo nemmere er det at stille de helt rigtige spørgsmål og at vide, hvor markant og selvstændig du har fordel af at være.

Og sørg så for at byde ind med dine holdninger til faget, jobbet og branchen. Stå ved den professionelle personlighed, du allerede har serveret i din ansøgning.

Du kommer dårligt fra start

Førstehåndsindtrykket gør et helt enormt indtryk. En amerikansk undersøgelse viste for nogle år siden, at rekrutteringsprofessionelle, der så 30 sekunder af en serie jobinterviews på video, i næsten alle tilfælde kunne gætte, hvem der fik jobbet.

Skræmmende? Ja for pokker, men brug det til din fordel. Vær bevidst om din måde at komme ind i rummet på og begynde interviewet. Her er et par ting, du kan arbejde med:

1. Din personlige hygiejne skal selvsagt være helt på plads. Husk de små hår i næsen og afdæmpet makeup. Pas på med at overdrive parfume eller after shave, og på en kold og/eller våd dag skal du ikke ryge udenfor, lige inden du kommer ind.
2. Sørg for at ramme den stedlige dresscode. Gør det til en del af din research at finde ud af, hvordan dine kommende kolleger går klædt. Don’t overdress and don’t underdress. Nypudsede sko er vigtige. Mange dømmer dig lynhurtigt på dit fodtøj.
3. Rank ryg – sikker holdning – hovedet op. Og smil. Ikke før du går ind i lokalet, men når du ‘opdager’ interviewerne. Vi kan godt li’ folk, der viser, at de kan li’ os, og smilet signalerer et stort LIKE, som har en god chance for at blive gensidigt.
4. Et godt fast håndtryk og præsentation til ALLE tilstedeværende. Se alle i øjnene og smil, når du gør det. Det gælder om at være det, amerikanerne kalder ‘likeable’. TRÆN dit håndtryk. Spørg nogen, hvordan det virker, og arbejd så på at forbedre det, hvis det er for slattent, eller hvis du ikke får godt nok fat.

Brug visualiseringer til at træne situationen. Det er det, elitesportsfolk gør, når de mentaltræner. De gennemspiller de afgørende situationer og ser for sig, hvordan de scorer, rykker fra modstanderen, rammer med et perfect uppercut eller noget helt fjerde. Jo mere du inddrager sanserne og gør det livagtigt, jo bedre fungerer det. Når du først har skabt succesbillederne af dig selv, programmerer du også hjernen til at gøre det på den rigtige måde. Prøv at se for dig, hvordan du træder ind i lokalet, hilser på interviewerne, sætter dig ned og hør, hvordan du besvarer de kritiske spørgsmål elegant og korrekt. Så er det også meget mere sandsynligt, at du gør det rigtige, når du er i situationen. Jo mere livagtigt, du gør det for dig selv, jo bedre virker det. Læs om forskellige mentaltræningsmetoder her.

Mentaltræningen kan også gøre noget ved din nervøsitet, fordi du allerede har gennemspillet situationerne derhjemme.

4. Du fokuserer på dig selv

En tredjedel af virksomhederne i rekrutteringsanalysen fortæller, at en af de tre mest irriterende ting ved jobsøgere er egoisme. Når de spørgsmål, ansøgeren stiller, handler om egen vinding frem for det faglige og virksomheden.

Undlad at spørge ind til løn, personalegoder, fleksible arbejdstider, hjemmearbejde og rejsedage. Det skal nok komme på banen. Koncentrer dig i stedet om at vise interesse for virksomheden og for den faglighed, du bliver en del af.

Og vis så, hvad arbejdsgiveren får ud af dig. Hvad er det, du leverer, og hvad kommer du med, som virksomheden kan bruge.

5. Øh, Jamen og Men + andre irriterende vaner

Mange har en dårlig vane med at indlede alle svar med ‘Jamen’, ‘Øh’ eller ‘Men’. Det kan virke voldsomt irriterende på andre, og det er en dårlig vane, som du skal prøve at lægge fra dig. (Ikke bare til jobsamtalen.)

Det er de færreste, der er opmærksomme på uvanen, så spørg nogen, der kender dig godt, om du kommer til at Øh’e eller Jamen’e for meget, når du taler. Er den gal? Så kan du øve det væk. Læs mit blogindlæg om det på kraemer.dk.

Og når vi nu er ved det: Find ud af, om du klør dig i skægget, knipser med kuglepennen, trommer med fingrene i bordet, retter på brillerne ustandseligt eller noget helt femte. Dårlige vaner irriterer, når de er der til overflod.

Find en strategi til at komme af med dem. Placer hænderne på bordet, fold dem eller identificer en måde at ‘gemme’ dem på, så det bliver mindre udpræget.

Og så er det en god ide at træne samtalesituationen med en god ven eller arbejdsgiver, du kender. En, der tør sige tingene, som de er.