Tre relevante videoer til jobsøgeren
Af Steen Kræmer Rasmussen
Her er tre videoer, du kan have glæde af. Det gælder, uanset om du er jobsøgende, arbejder, driver den af eller noget helt fjerde. To fede powertalks og en kort animationsfilm. Fælles for dem er, at de giver værdi. (De er også på engelsk.)
Dit kropssprog giver dig succes
Det er vist ikke ligefrem en hemmelighed, at dit kropssprog sender signaler om dig til andre. Der er også mange, der har hørt, at kropssproget betyder enormt meget for,om du scorer jobbet, får salget i hus eller får den gode karakter. Det er der ikke så meget hokus-pokus i.
Men ved du, at dit kropssprog også ændrer den måde, du ser dig selv på? I denne fremragende TED talk viser Socialpsykolog Amy Cuddy, hvordan ’power posing’ påvirker testosteron- og cortisolniveuet i hjernen – og dermed din mulighed for succes. Sidst i indlægget viser hun, hvordan du ved at indtage den rigtige stilling kort før jobsamtalen, forretningsmødet eller foredraget kan styrke dine resultater markant.
Et superspændende foredrag med ny og relevant viden.
[x_video_embed type=”16:9″ no_container=”true”][/x_video_embed]
Hvis du har lyst til at vide mere om kropssprog og hvordan du bruger det, vil jeg gerne anbefale bogen ‘Kropssproget Psykologi’, som du kan købe her på hitmedjobbet.dk. Bogen er en populærvidenskabelig og letlæst bog om med masser af gode råd, øvelser og tips.
Få tingene gjort
Er du en af de mange, der altid gør tingene i allersidste øjeblik? For nogle år siden læste jeg David Allens udmærkede gør det selv-bog ’Getting things done’ for alle os, der roder og skubber opgaverne foran os, fordi det hele bliver uoverskueligt. Allen går i dybden med en grundig vejledning i, hvordan du får hul på bylden og derefter bruger organisation til at overkomme alle opgaverne og pligterne. Animationsfilmen er en lynudgave af bogens hovedpointer.
[x_video_embed type=”16:9″ no_container=”true”][/x_video_embed]
Han brugte afslagene til at styrke sig selv
Får du mange afslag, og er det ved at slå troen på dig selv ned? Iværksætteren Jia Jiang lærte sig selv at få styrke af sine afslag. Faktisk taler han om rejection therapy i i denne inspirerende TED Talk. Måske kan du bruge den til at fjerne DIN frygt for afslag?
[x_video_embed type=”16:9″ no_container=”true”][/x_video_embed]
Se også blogindlægget på Hit med jobbets hjemmeside om, hvordan du vender afslag til noget positivt, som du kan bruge til at styrke din jobsøgning.
Kender du TED Talks?
Gå ind på www.ted.com, så finder du et hav af spændende og interessante foredrag på maksimum 18 minutter om alt mellem himmel og jord. De er af høj kvalitet, og du kan med garanti finde noget, der er interessant, spændende og nyttigt for dig. God kiggelyst.