Nyhedsbrev d. 29. juli 2016
Derfor skal du gøre dig umage med din ansøgning
Når en arbejdsgiver bedømmer din ansøgning, er der mange faktorer i spil. Du bliver vurderet på mange forskellige skalaer. Din uddannelse og dine erfaringer er i spil for dem, der skal vælge mellem mange ansøgninger – det er indlysende. Men størstedelen af dem, der søger en stilling, er i virkeligheden kompetente til at udfylde jobbet. Som udgangspunkt ligger i tæt i kapløbet. Det er derfor, arbejdsgiveren er nødt til at bedømme ud fra andre faktorer, når de vælger, hvem de vil invitere til samtale. Det sker både bevidst og ubevidst, og det er derfor, du skal gøre dig umage. Hvis du rammer skævt og dumper på bare én ting, daler du sandsynligvis nedad i ansøgerfeltet. Eller med andre ord: Du skal have fokus på meget mere end bare dit CV og at fortælle om din baggrund, når du skriver en ansøgning. Her er et par af de ting, du skal gøre dig umage med:
Gør nu noget ud af dit layout
Du kan hente gratis layoutskabeloner til Word eller Open Office påwww.hitmedjobet.dk. Der er 12 skabelonsæt til både CV og ansøgning, og du kan selv tilpasse farver og skrifttyper. Og hvis du vil mindske risikoen for at ligne andre, kan du købe tre ekstra skabelonsæt for en 10’er.
Det har jeg skrevet mere om i blogindlægget:
- ’Lav en flot ansøgning. Kedelige og grimme ansøgninger får det røde kort’. Du kan læse endnu mere i bogen Hit med jobbet.
Jo mere du ved, jo bedre står du
Jo mere du ved om arbejdsgiveren, jo større er dine muligheder for at ramme plet, når du skriver. Fuldtræffere så godt som umulige, når du ikke ved nok om den, du skriver til. Derfor grænser det til det ubegavede, når så mange jobsøgere skriver ansøgninger uden at researche først.
Og du skal meget videre end til at læse stillingsopslaget og gå ind på hjemmesiden. Få inspiration til din research i de to blogindlæg:
- ’Grundig research giver dig et kæmpe forspring’
- ’Vil du være klogere? Vil du have et forspring? Ring og spørg’
- Og selvfølgelig er der endnu mere input at hente i Hit med jobbet…
Få styr på sproget
Men frem for alt: Sørg for, at din tekst er korrekt. Få styr på stavefejlene og på kommaerne. Måske er det både kedeligt og svært for dig, men utroligt mange hænger sig i sproglige unøjagtigheder og småfejl. De bliver simpelthen irriterede – og tro mig: Det er en rigtig dårlig plan.
Indtil videre er det blevet til fire blogindlæg om sproget i ansøgninger. Læs dem og gør noget ved det, for det kan løfte din ansøgning. Og selvfølgelig er der endnu mere input i Hit med jobbet:
- ’Din tekst skal på skrump. Fjern de overflødige ord’
- ’Hjælpeudsagnsordene gør dig en bjørnetjeneste’
- ’Noget (vigtigt) om at ramme din modtager’
- ’Verdens 3 bedste skriveråd’
- ’Fem fantastiske skriveråd fra George Orwell’
Gør dig nu umage
Jeg ved godt, at det er irriterende for mange, men det der med at gøre sig umage gør virkelig en forskel for, hvem der ender blandt de 5-8 ansøgere, som får muligheden for at score jobbet. Derfor er jeg slet ikke i tvivl: Hvis du virkelig vil have det job, skal du gøre dig umage for det. Basta. Held og lykke med det. (Husk det nu: Held er tit noget, man arbejder sig til. 🙂
Hit med jobbet
Du kan læse meget mere i bloggen og købe Hit med jobbet til en go’ pris på www.hitmedjobbet.dk. Der er også anmeldelser af bogen og forskellige ressourcer til dig som jobsøger. Kig ind og kig rundt.
Hvis du kender nogen, du tror kan have glæde af nyhedsbrevet, er du selvfølgelig mere end velkommen til at sende det videre til dem.