Home » Tidligere nyhedsbreve » Nyhedsbrev d. 11. december 2015

Nyhedsbrev d. 11. december 2015


hitmedjobbet-header

I denne udgave af Hit med jobbets nyhedsbrev får du masser af nyttig viden. Dels om optimale LinkedIn-profiler, om LinkedIn-invitationer og links til relevante videoer med spændende viden, der kan hjælpe dig i din jobsøgning og i dit arbejdsliv.

I det kommende år kan du forvente masser af nyt fra mig. Dels i nyhedsbrevene, dels i bloggen på LinkedIn og www.hitmedjobbet.dk og dels i form af nye produkter. Kort efter nytår forventer jeg, at Henrik Rygaard Jensen fra Jobfisk og jeg udgiver en fælles e-bog.

Og så vil jeg da bare lige gribe chancen til at ønske dig en fortryllende jul og et magisk nyt år.

Steen


linkedin

Gør dine LinkedIn-opfordringer personlige

De fleste af de opfordringer til at connecte på LinkedIn, jeg modtager, har denne følgetekst på enten engelsk eller dansk: “Jeg vil gerne tilføje dig til mit professionelle netværk på LinkedIn”. Det er den standardtekst, LinkedIn foreslår eller bruger, når vi trykker på CONNECT.

Det kan være et dårligt signal at sende. For det første risikerer du, at den person, du forsøger at connecte med, ikke husker dig helt klart, og så har han eller hun ikke en chance for at gætte dit formål med at skabe forbindelsen. For det andet er standardtekster ekstremt upersonlige, og det virker ikke befordrende for at skabe værdifulde relationer.

Derfor giver det mening at skrive en personlig besked, når du anmoder om forbindelse. Også fordi der faktisk ér nogen, der af princip afviser alle, der ikke tænker på at skrive sådan en. Og det er jo ikke meningen, vel?

Du kan få lov at tilføje en besked, hvis du anmoder om forbindelse INDE fra den andens profil – altså IKKE fra LinkedIn’s forslagsoversigter. Klik på navnet, så kommer du ind på profilen. Anmod om at connecte – så kommer muligheden for en personlig besked frem.

Jeg er i virkeligheden dybt forarget over, at LinkedIn leger gemmeleg med den mulighed og dermed svækker muligheden for at vedligeholde og udbygge relationsarbejdet. Det er stik imod netværkshensigten.

Hvis du prøver fra mobilappen kán det også lade sig gøre at skrive en personlig besked. Gå ind på profilen, vælg menuen oppe i højre hjørne og vælg så menupunktet ‘Tilpas invitation’, så kan du skrive en personlig besked der.”

Men hvad skal du så skrive?

Dem, der kender dig indgående, kan måske godt leve med den upersonlige version. Går du lidt længere ud og forsøger at connecte med en, du har mødt på en konference, en kunde eller en anden lidt tyndere forbindelse, er det vigtigt at sende en personlig besked – gerne med grunden til, at du ønsker at oprette kontakten. Det sender simpelthen bare et bedre signal.

I de tilfælde bør din introduktion indeholde to-tre sætninger om, hvem du er og hvorfor du vil connecte med modtageren. Her kommer et par eksempler på, hvordan du kan introducere dig selv på LinkedIn:

  • Jeg kom forbi dit inspirerende indlæg om facebookmarketing. Jeg håber derfor du vil linke med mig, så jeg nemt kan følge med i dine fremtidige blogindlæg.
  • Jeg er også medlem af gruppen XXX på LinkedIn og har nydt at følge med i dine kommentarer. Især dit indlæg om YYY var spændende læsning. Derfor vil jeg gerne connecte med dig, så jeg kan lære mere om dit arbejde.
  • Det er lang tid siden. Jeg håber du har det godt. Er du og familien faldet godt til i det jyske? Jeg kan se du arbejder hos Arla; hvordan går det med det? Lad os holde kontakten.
  • Jeg ved ikke, om du kan huske mig? Vi arbejdede sammen om XXX på YYY. Jeg vil gerne connecte, fordi jeg håber og tror, vi kan få glæde af hinandens netværk.
  • Det var spændende at møde dig til XXX sidste uge. Dit arbejde lyder interessant, og jeg håber, du vil linke, så jeg kan holde mig up-to-date på din karriere.

Og husk nu: Det altid er dejligt når man efterfølgende får et svar: “Tak fordi du accepterede min invitation…”


fb-pakke

Samlepakke med gratis fragt og gratis gaver

Lige nu får du en GRATIS e-bog, 3 GRATIS layoutskabeloner til ansøgning og CV samt GRATIS FRAGT, når du køber Hit med jobbet og Kropssprogets psykologi samlet.
Du køber pakken på hjemmesiden.


video

Tre relevante videoer med spændende viden

Brug videoerne her til at styrke dig i hverdagen. Der er både korte powertalks og en animeret video. Fælles for dem er, at de giver værdi. (Læg mærke til, at alle er på engelsk.)

Skab succes med dit kropssprog
Alle er klar over, at kropssproget sender signaler til andre – og dermed former deres indtryk af dig. Det er der ikke så meget hokus-pokus i. Men ved du, at dit kropssprog også ændrer den måde, du ser dig selv på? I denne fremragende TED talk viser Socialpsykolog Amy Cuddy, hvordan ’power posing’ påvirker testosteron- og cortisolniveuet i hjernen – og dermed din mulighed for succes. Sidst i indlægget viser hun, hvordan du ved at indtage den rigtige stilling kort før jobsamtalen, forretningsmødet eller foredraget kan styrke dine resultater markant.

[x_video_embed type=”16:9″ no_container=”true”][/x_video_embed]

Få tingene gjort
Kender du den der med at udskyde tingene til sidste øjeblik? For nogle år siden læste jeg Dave Allens fine selvhjælpsbog ’Getting things done’ for alle os, der roder og skubber opgaverne foran os, fordi det hele bliver uoverskueligt. Den giver en opskrift på, hvordan du får taget hul på og gennemført opgaverne, og hvordan du organiserer dig til at være i stand til overkomme det hele. Her er en lynudgave af bogens budskaber.

 

[x_video_embed type=”16:9″ no_container=”true”][/x_video_embed]

Han brugte afslagene til at styrke sig selv
Får du mange afslag, og er det ved at slå troen på dig selv ned? Iværksætteren Jia Jiang lærte sig selv at få styrke af sine afslag. Faktisk taler han om rejection therapy i i denne inspirerende TED Talk. Måske kan du bruge den til at fjerne DIN frygt for afslag?

[x_video_embed type=”16:9″ no_container=”true”][/x_video_embed]

Se også blogindlægget på Hit med jobbets hjemmeside om, hvordan du vender afslag til noget positivt, som du kan bruge til at styrke din jobsøgning:

http://hitmedjobbet.dk/afslag-bliv-klogere-med-albert-einstein/

Kender du TED Talks?
Gå ind på www.ted.com, så finder du et hav af spændende og interessante foredrag på maksimum 18 minutter om alt mellem himmel og jord. De er af høj kvalitet, og du kan med garanti finde noget, der er interessant, spændende og nyttigt for dig. God kiggelyst. Jeg deler TED Talks i de kommende nyhedsbreve også.


En (jule)gaveidé…

Kender du nogen, der søger job eller snart er færdig med studierne? Så er ‘Hit med jobbet’ perfekt som julegave, adventsgave eller bare den dejlige gave til en god ven. Køb den allerede nu på hitmedjobbet.dk/butik. (Der kan du også læse anmeldelserne)

Hitmedjobbet-gavev

 


Alt for mange elendige LinkedIn-profiler

Det er skræmmende, så mange jobsøgere, der fremstår decideret uprofessionelt på deres LinkedIn-profiler. Er du en af dem? Så er det på tide, at du strammer op. Det gælder, uanset om du er jobsøger, eller du allerede har et godt arbejde. Det er nemlig både arbejdsgivere, kunder og samarbejdspartnere, der tjekker din profil, før de skal møde dig.

Eller med andre ord: En dårlig profil er omtrent lige så nyttig som at banke sig selv i nakken med et baseballbat eller at møde nøgen op til kundemøde eller jobsamtale.

Derfor har jeg samlet en håndfuld rigtig gode ressourcer med gode råd og vejledninger til, hvordan du får det bedst mulige ud af din LinkedIn-profil:

  1. Ledernes LinkedIn-guide Ledernes hovedorganisation har hyret Morten Vium til at hjælpe med en e-bog med en omfattende guide til, hvordan du opbygger en god LinkedIn-profil.(downloadlink): http://tinyurl.com/nhfl3km
  2. 5 tips til jobsøgernes LinkedIn-profil
    Tonny Mikkelsen er en ekstremt inspirerende og vidende kapacitet inden for LinkedIn. Han har lavet dette blogindlæg på LinkedIn med fem råd til jobsøgerens LinkedIn-profil. Tonny har arbejdet som researcher for konsulenthuset Ballisager, og derfor ved han præcis, hvad der skal til for, at arbejdsgiveren finder dig.http://tinyurl.com/o5ml3ew
  3. Infografik med 10 råd til LinkedIn-profil
    For ikke så længe siden fik jeg denne lækre infografik med ti råd til en god LinkedIn-profil. Nederst i grafikken finder du også interessante statistikker om, hvad det betyder at arbejde målrettet med profilen.http://tinyurl.com/onm4vf2
  4. Ressourcer, du kan bringe i spil
    Henrik German Qvortrups har lavet denne artikel med forslag til spændende ressourcer, man kan bruge på sin profil.http://tinyurl.com/zjdyuf5
  5. Søgemaskineoptimer din profilKim Soelberg Jørgensen har skrevet en rigtig god og nyttig post om søgemaskineoptimering på LinkedIn-profiler. Hvilke ord skal du bruge, og hvor skal de stå, hvis du gerne vil have, at arbejdsgiveren finder dig?http://tinyurl.com/j4ochj6

Husk, at seriøst og målrettet arbejde med din profil kan gøre underværker. Brug tid på at optimere den – så bliver vejen til din næste jobsamtale eller din næste store ordre eller gode kontakt meget kortere. Rigtig go’ arbejdslyst. :o)

 

Med masser af venlige hilsner – og god jobjagt.

Steen Kræmer Rasmussen

1441900803_square-facebook

[content_band style=”color: #333;” bg_color=”#E02926″ border=”all” inner_container=”true” padding_top=”0%” padding_bottom=”0%” class=”contentBandWhiteLinks”]

Besøg Hitmedjobbet.dk og find gratis skabeloner, eksempler på spørgsmål til arbejdsgiveren og meget mere.

[/content_band]

[x_button shape=”square” size=”large” float=”none” block=”true” icon_only=”true” href=”http://www.hitmedjobbet.dk/nyhedsbrev/” title=”Modtag tips og tricks til din ansøgning direkte i indbakken” info=”popover” info_place=”top” info_trigger=”hover”]Tilmeld nyhedsbrev[/x_button]