Sådan får du job direkte efter eksamen
Af Steen Kræmer Rasmussen
[Infografik] Noget af det allermest øretæveindbydeende er medstuderende, der (selvfølgelig) har landet jobbet, før eksamenstiden begyder. Men hvordan gør de – og hvordan øger du dine chancer for at få ansættelseskontrakten i hus før dimissionen?
[x_pullquote type=”right”]Kom ud af busken tidligt i dit studieforløb. Det dur ikke at vente…[/x_pullquote] Her får du resultaterne af en undersøgelse, der viser, hvad arbejdsgiverne anbefaler, hvis du vil i job umiddelbart efter eksamen. Og lad mig sige det med det samme: Kom ud af busken tidligt i dit studieforløb. Det dur ikke at vente til efter dimissionen.
Du skal begynde at gøre dig selv lækker over for fremtidige arbejdsgivere allerede nu. Så er du godt i gang med at skære nyuddannet-tjørnehækken ned. Sådan lyder de helt klare anbefalinger fra arbejdsgiverne. Uddannelsesinstitutionen DISPUK har lavet en infografik med chefernes bud på, hvad du du allerede som studerende kan gøre for at springe direkte fra eksamensbordet til skrivebordet.
[x_pullquote type=”left”]Sæt kløerne i relevante erfaringer og gode kontakter. … Når du så tidligt som i studieårene retter både øjne og hjerte stift mod det helt rigtige, gør du dig for alvor mere interessant.[/x_pullquote]
Og du kan godt glemme alt om, at der står 10 og 12 på adgangsbilletten til firmajulefrokosten, for bedre karakterer er så godt som ligegyldige. Kun 6 procent af arbejdsgiverne mener, at de sender dig fremad i jobkøen.
I stedet skal du allerede under studiet sætte kløerne i relevante erfaringer og gode kontakter. Hele 73 procent af arbejdsgiverne nævner studierelevant fritidsarbejde som noget, der styrker jobmulighederne. 41 procent mener, at det hjælper på dine muligheder, hvis du skriver din afgangsopgave i samarbejde med en virksomhed.
Og ja: Det er jo fuldstændig indlysende, at det er sådan. Når du så tidligt som i studieårene retter både øjne og hjerte stift mod det helt rigtige, gør du dig for alvor mere interessant. Lærebøger og udlandsophold er glimrende, men konkrete erfaringer og konkret viden fra det virkelige liv ér mere effektivt. Især når du undervejs opbygger netværk i branchen.
Konklusionen er klar: Find og tag relevante studiejob. Det flytter noget både med hensyn til din viden, dit netværk og dit CV. Spørg ældre studerende, hvor der kan være mulighed for studiejob, spørg ind og lav en grundig research, før du sender din ansøgning.
Arbejdsgiverne anfaler også, at du går seriøst til jobsøgningen. 34 procent mener, at jobsøgning før du er færdig fremmer dine jobmuligheder. Lige så mange finder det vigtigt, at du viser fleksibilitet i forbindelse med arbejdsopgaver – specifikt at du gerne løser ikke-akademiske funktioner. Lidt færre – 32 procent savner, at du som nyuddannet er skarp til at formidle, hvad dine akademiske kompetencer kan bruges til i den virkelige verden.
Så få gang i karrierestrategien allerede nu. Det kan hjælpe dig derhen, hvor du allerhelst vil være engang.
Hvis du vil læse mere, kan du tage et kig i Hit med jobbets nyhedsbrev om jobsøgning for nyuddannede.