Ghoster du ansøgerne?
Af Steen Kræmer Rasmussen
Dit drømmejob venter på dig. Du har sendt din ansøgning, og din spænding stiger. Du har dedikeret dig til omfattende research og forberedelse og brugt tid og kræfter på at skabe den perfekte ansøgning og tilpasse dit CV til jobbet.
Nu ser du frem til opkaldet med invitationen til samtale.
Du venter …
…
…
Og venter …
…
…
…
OG SÅ! Sker der ingenting. Telefonen ringer ikke, din indbakke forbliver tom, og ansøgningsfristen er længe overskredet.
“Har jeg gjort noget galt?” tænker du og spekulerer på, om de overhovedet har læst din ansøgning. Du du fik en kvittering for modtagelsen, men er der så sket mere? Usikkerheden vokser, og det tager en hel måned, før du endelig giver op.
Endnu et nederlag.
De fleste jobsøgere kender situationen. En del oplever det endda efter første og anden samtalerunde. Desværre er der mange rekrutteringskonsulenter, HR-ansvarlige og arbejdsgivere, der ikke føler sig forpligtede til at give en seriøs ansøger et svar.
Fortæl mig lige:
ARBEJDSGIVER: Hvad foregår der, når du ghoster dine ansøgere?
Situationen som jobsøger (og måske endda ledig jobsøger) er følsom, fordi ansøgeren har gjort en indsats og brugt mellem tre-fire timer og flere dage på hele ansøgningsprocessen. Det har krævet tid, energi og håb…
Nogle er endda rejst langt for at deltage i samtaler.
OG DU HAR SOM REKRUTTERINGSANSVARLIG IKKE ENGANG GIDET SVARE!
Det er uengageret, uhøfligt og uforskammet. Det bør du skamme dig over.
“Men hvorfor skulle jeg det? (1) De skal alligevel ikke arbejde her. (2) Det tager for lang tid (3), og de ved jo godt, at hvis de ikke hører noget, har de ikke fået jobbet (4),” siger du måske.
Lad mig forklare det tydeligt. Lad os tage dine indvendinger én for én:
1. “HVORFOR SKULLE JEG DET?” • Der er faktisk flere gode grunde. For det første vil jeg bede dig om at forestille dig, hvordan ansøgeren har det. Det er IKKE rart at blive ignoreret, især når man virkelig ønsker stillingen. Det gælder uanset om det drejer sig om en ekskæreste, en arbejdsgiver, en kunde, en rådgiver, en date eller et potentielt drømmejob. Og når flere arbejdsgivere opfører sig sådan, kan du bidrage til at skade ansøgeres selvværd. Og lad os ikke glemme det åbenlyse: At give en besked er simpelthen et spørgsmål om anstændighed og respekt.
2. “DE SKAL ALLIGEVEL IKKE ARBEJDE HER” • Måske ikke lige nu. Men hvad nu, hvis de senere kan være interessante for din virksomhed? Jeg kender flere ansøgere, der “aldrig vil genansøge hos den arbejdsgiver ,” der har ignoreret dem. Og hvem ved? Den ghostede ansøger kan senere blive en potentiel kunde eller samarbejdspartner. Desuden fortæller han eller hun måske sit netværk om, hvordan du behandler ansøgere. (Jeg havde selv en meget dårlig oplevelse med en større rekrutteringsvirksomhed i 1994, og det har stadig en voldsomt negativ effekt på min opfattelse af den.)
3. “DET TAGER OGSÅ FOR LANG TID” • Nej, det gør det faktisk ikke. Du kan nemt oprette en standardafslagsskabelon, hvor du hurtigt kan tilføje personlig begrundelse eller feedback. (Din ansøgning virker som en standardansøgning, du mangler erfaring inden for spildevandsanalyse, dit materiale var uoverskueligt og rodet, og der var mange fejl eller …) Det tager mindre end fem minutter pr. ansøger. (Alternativt kan du give afslaget via telefon.) Hvis du ikke ønsker det, kan du måske lade dig inspirere af den måde, Uffe Lyngaae fra Publico Kommunikation skrev afslag til praktikanter tilbage i 2015. Susanne Selch Skov, afdelingsleder i Mariagerfjord Kommunes affaldskontor, tilbyder ansøgere feedback på ansøgninger eller samtaler. (Det er faktisk ikke noget stort offer, da kun få tager imod tilbuddet, men det er ekstremt sympatisk.)
4. “DE VED GODT, AT DE IKKE HAR FÅET JOBBET, HVIS DE IKKE HØRER NOGET” • Det er måske sandt, men hvor længe ville du selv have lyst til at vente i spænding og usikkerhed, før dine forhåbninger blev afklaret? Det er simpelthen ikke en gyldig undskyldning. Punktum.
Med andre ord, der er ingen rimelige undskyldninger for at undlade at give en besked, og det er dumt at undlade at give feedback. Jobsøgere taler sammen, og venner, kolleger og studiekammerater arver de dårlige oplevelser. Og i en tid, hvor virksomheder klager over mangel på kvalificeret arbejdskraft, burde arbejdsgivere have ekstra incitament til at tage sig tid til at give tilbagemeldinger.
5. BONUSUDBYTTE: Jeg ser med jævne mellemrum jobsøgere, der deler gode afslagsoplevelser med andre på LinkedIn eller i deres jobsøgernetværk, f.eks. Senior Erhverv eller Powerjobsøgerne. De har fået væordifuld information og inspiration fra de arbejdsgivere, der har valgt at gå videre med andre kandidater. Den gode omtale giver helt sikkert flere lyst til at interessere sig for job hos dig.
Det kaldes employer branding.
ANSØGER: Du skal IKKE vente så længe som personen på billedet
Alt for mange accepterer passivt at blive ignoreret. Det er en fejl. Mit klare råd er at følge op.
For det første ved jeg, at mange arbejdsgivere sætter stor pris ansøgere, der viser ægte interesse for jobbet. Det gør du ikke ved bare at vente i stilhed. Så fremstår du i virkeligheden, som om det ikke betød noget særligt for dig. For det andet kan der være tilfælde, hvor de har glemt dig.
Mine allerbedste råd – ud over at følge op, når du ikke hører noget, er her…
- Når du alligevel følger op, kan du lige så godt lære noget af det. Læs artiklen om, hvordan vi bedst lærer af afslagene her.
- Slår afslagene (og/eller ghostingen) dig ud? Så læs her, hvordan du kan mindske følelsen af nederlag.
