Tøveordene smadrer din ansøgning

Du laver nøjagtig den samme skrivebrøler som næsten alle andre: Du bruger tøveord. Små udsagnsord, der svækker dine budskaber. Om så det drejer sig om salgsbreve, kærestebreve, SoMe-opslag, e-mails eller selvfølgelig dine jobansøgninger. Faktisk alle dine tekster.

Ordene vil, kan, skal, bør og må kan være livsfarlige for din tekst og dermed for dine budskaber.

I sammenhæng med et andet udsagnsord skaber du usikkerhed omkring det, du signalere, Måske ikke direkte, men det går direkte ind i underbevidstheden hos din læser.Prøv lige at sammenligne sætningerne her:

• Jeg kan hjælpe borgerne med deres udfordringer.
• Jeg hjælper borgerne med deres udfordringer.

I den første sætning fortæller du, at du er i stand til at gøre det. I den anden fortæller du, at du faktisk gør det. NÅr du bruger det aktive udsagnsord (hjælper), ændrer du teksten, så det pludselig er konkret handling i stedet for noget potentielt.

Vi kan næsten ikke åbne en avis eller gå på nettet uden at se noget i denne stil:

• På lørdag vil Greenpeace demonstrere på Christiansborg slotsplads.
• På lørdag demonstrerer Greenpeace på Christiansborg slotsplads.

I den første version kan vi læse, at Greenpeace har en intention om at demonstrere – i den anden version står der, at de gør det. Nummer to er meget mere sikker.

Jeg ser tit denne her i jobansøgninger:

• Hvis I ansætter mig, kan I få en pædagog, der…
• Hvis I ansætter mig, får I en pædagog, der…

Den øverste sætning sender signalet om, at “Jeg vil da ikke udelukke, at jeg med tiden kan udvikle mig til en pædagog, der…” Mange ville naturligt have et forbehold i forhold til, om pædagog nummer 1 nu også kan det, der skal til.

Faktisk gælder det også, når det handler om de signaler, du sender til dig selv. Hvor mange af os har ikke sagt noget i denne stil til os selv?:

• Nu bør jeg spise sundere, så jeg kan tabe mig fem kilo.
• Nu spiser Jeg sundere og taber mig fem kilo.

‘Bør’ er så uforpligtende, at det næsten med garanti er opgivet på forhånd. Glem det – så siger du, at det sker, og så er chancen for, at ambitionen bliver til virkelighed også større.

Og så lige et sidste eksempel, som jeg har set i mange ansøgninger:

• En god socialrådgiver skal kunne møde borgeren i øjenhøjde.
• En god socialrådgiver møder borgeren i øjenhøjde.

Der er ingen som helst indikationer på eller signaler om, at det rent faktisk er det, skribenten gør. Pointen bliver i dén grad holdt ud i strakt arm her.

FJERN mådesudsagnsordene fra din tekst

Det var vist rigeligt med eksempler, og jeg håber, at den ér feset ind. Pointen er: Vær bevidst om, hvorfor du bruger mådesudsagnsord, nårr du bruger dem. Hvis du gerne vil skrue lidt ned for kraften, så lidt tvivl eller gøre noget potentielt, er de geniale. Hvis du på den anden side vil gøre det helt klart, hvad du gør, hvad der sker eller hvordan tingene hænger sammen,, fjerner du dem og bruger nutidsformen af udsagnsordet. ‘Vil skabe’ bliver til ‘skaber’ osv. osv.

Det gør en KÆMPE forskel.

Og når du nu er i gang, kan du også fjerne ord som ‘magter’, ‘evner’, ‘formår’ eller ‘har til hensigt’, når de hænger sammen med andre udsagnsord. De laver nøjagtigt samme ulykke.

Det er fint nok, Steen – men er det ikke fremtidsform?

For de fleste er tøveordene en form for fremtidsform. De tror, at ‘vil cykle’ er fremtidsformen af ‘cykler’. Det er helt galt. Grammatisk fremtidsform eksisterer nemlig ikke på dansk. Derfor bruger vi helt almindelig nutid og lader så sammenhængen vise, at det er fremtid. ‘På fredag giver…’ eller ‘Hvis I ansætter mig, får I…’ Prøv at lægge mærke til det. Du kan altid skifte ud.

Et godt skriveråd sidder bedre fast, hvis du øver det. Tænk over, det når du skriver, og tænk over det, når du læser, hvad andre har skrevet. Hver gang, du støder på et tvivleord, omformulerer du lynhurtigt sætningen i hovedet, så den står klarere. Det tager fem sekunder, og det er en supergo’ træning til skrivemusklen.

Læs meget mere om at skrive godt i Hit med jobbet, som har et stort kapitel om, hvordan du skriver, så du rykker læseren. Og hvis du vil læse mere om, hvordan du vinder jobbet ved at bruge det rigtige sprog til samtalen, henter du det gratis prøvekapitel fra Scor jobbet til samtalen, som du finder på bogens hjemmeside.