Home » Tidligere nyhedsbreve » Nyhedsbrev d. 20. april 2016

Nyhedsbrev d. 20. april 2016

Hit-med-jobbet-header

infografik

Det skal du blive bedre til som jobsøger

Når man spørger arbejdsgiverne, har de ret klare holdninger til, hvad jobsøgerne skal blive bedre til. Hvis du er som så mange andre, er du for dårlig til at motivere din ansøgning eller at sætte dig ind i virksomheden. Det har jeg skrevet et blogindlæg om, som du kan læse på Hit med jobbets hjemmeside. Der finder du en infografik med de 5 ting, jobsøgerne efter arbejdsgivernes mening skal blive bedre til.

Hit med jobbet på fem minutter

Først i april holdt jeg foredrag for 130 ledige HK’ere med udgangspunkt i Hit med jobbet. Mit slideshow var en animationsfilm, der stoppede, hver gang jeg skulle åbne munden. Ikke noget dræbende PowerPoint her… Efterfølgende ønskede HK, at jeg lavede det hele om til en lille film, der kunne været på deres intranet. Som sagt, så gjort, og her har du linket til filmen på YouTube. Hvis du allerede har læst Hit med jobbet, får du lige et par påmindelser om vigtige detaljer. Og hvis du ikke har købt og læst bogen, kan du få en idé om de centrale punkter. Se den på YouTube.

kursus

Foredrag og kurser

Den professionelle personlighed og budskaberne i Hit med jobbet fortjener at komme ud. Ikke mindst fordi det virker. Derfor vil jeg frygteligt gerne holde foredrag og lave kurser for jobsøgere og dem, der rådgiver og hjælper ledige.
I sidste uge havde jeg to spændende arrangementer: Onsdag holdt jeg et to timers foredrag med udgangspunkt i bogen for cirka 130 ledige medlemmer af HK Nordjylland. Torsdag afviklede vi tredje og sidste workshop for jobsøgende medlemmer af Journalistforbundet og Kommunikation & Sprog. Den handlede om, hvordan du nagler jobbet, når du først ér til jobsamtale.
Begge arrangementer havde dejligt mange engagerede deltagere, og spørgelysten var enorm. Dejligt.
Kender du nogen, der kunne have glæde af et foredrag, et kursus eller en masterclass for rådgivere? Så send mig meget gerne en mail på steen@hitmedjobbet.dk med kontaktoplysninger og navn på den relevante kontaktperson.

amy-cuddy

Mere om hvordan du kan vinde med kropssprog

I det sidste nyhedsbrev kunne du læse om Amy Cuddy’s TED-talk om, hvordan du kan styrke din præstation til eksamen, jobsamtalen, præsentationen eller forhandlingen ved at indtage en powerstilling i bare to minutter umiddelbart før, du er på.
Mit forlag har givet mig lov til at sælge Jakob de Lichtenbergs bog ’Kropssprogets psykologi’ med undertitlen ’Sådan får du de højeste karakterer og de bedste job.’ Jeg er glad. Bogen er nemlig den perfekte makker til Hit med jobbet.
Kropssprogets psykologi er en populærvidenskabelig (og gebommerligt interessant) bog om kropssprog med masser af praktiske og konkrete råd samt gode øvelser. Og står du lige over for eksamen eller jobsamtalen, finder du en quick-guide, som kan flytte dig ret langt på bare fem minutter.
Jeg anbefaler den varmt – køb den her.

PS Lige nu kører vi et specialtilbud, hvis du køber både Hit med jobbet og Kropssprogets psykologi. Du sparer 60 kroner på gratis fragt og bonusprodukter.

Hvad vil du gerne læse eller spørge om?

Har du emner, du gerne vil læse om i nyhedsbrevet eller på bloggen?
Har du konkrete spørgsmål om jobsøgning, du gerne vil have svar på?
Send dem til mig på steen@hitmedjobbet.dk. Så kommer dit emne eller dit spørgsmål i idéhatten, og sikkert med i et fremtidigt nyhedsbrev eller blogindlæg.

[x_button shape=”square” size=”large” float=”none” block=”true” icon_only=”true” href=”http://www.hitmedjobbet.dk/nyhedsbrev/” title=”Modtag tips og tricks til din ansøgning direkte i indbakken” info=”popover” info_place=”top” info_trigger=”hover”]Tilmeld nyhedsbrev[/x_button]