Sådan rammer du plet med LinkedIn
Af Steen Kræmer Rasmussen
[VIDEO] Er du i tvivl om, hvordan du bedst bruger LinkedIn i din jobsøgning? Så er Nanna Knak Sondrups fremragende video uundværlig. På under ti minutter fortæller hun, hvordan hun selv fik succes ved at skifte fokus fra Nanna til andre. Nøjagtigt som at den gode ansøgning ikke handler så meget om dig, som den handler om din modtager.Der er reelt ingen, der synes, at du er interessant i dig selv. Der er heller ingen, der falder for, at du fokuserer på dig selv frem for andre.
Hemmeligheden er den modtagerrettede kommunikation. Det virker. Basta. Se videoen og lær om, hvordan du kan gøre din LinkedIn-profil langt mere interessant for arbejdsgiverne og dermed udbytterig for dig:
Ræddi go’ kiggelyst. Og held og lykke med at skifte fokus i din indsats på LinkedIn. Husk, at det ikke bare handler om at bruge dit netværk, men om at byde ind og vise din professionalisme og dine kompetencer aktivt. Og når alle kan se, at du hjælper andre, har de også mere lyst til at hjælpe dig. Det gamle ord om, at du skal yde, før du kan nyde, er heller ikke helt af vejen i netværkssammenhæng. :o)
Læs meget mere om, hvordan du styrker din tilstedeværelse i blogindlægget Masser af gode LinkedIn-råd her på siden. Der finder du masser af links til gode tips og tricks om, hvordan du gør dig selv meget mere spændende. Altså så din chance for at blive opdaget stiger markant. Alle ressourcer er lette at gå til og omsætte til action, der måske gør en forskel for dig.
Netværksgruppe om LinkedIn i jobsøgningen
Hvis du vil være mere proaktiv i din jobsøgningsindsats på LinkedIn, kunne det måske være en idé at gå ind i gruppen ‘Netværksgruppe om LinkedIn i Jobsøgningen’. Den er spærret, så kun de øvrige medlemmer kan se, at du er med der. Altså heller ikke din nuværende arbejdsgiver. Find gruppen her – du kan søge om medlemsskab direkte på siden.
[button href=”https://www.hitmedjobbet.dk/butik/” info=”tooltip” info_trigger=”hover” info_place=”center”]Køb Hit med jobbet her[/button]