Home » Blog » Får du altid råd og belæringer om din jobsøgning? Sig fra på en god måde

Sig fra over for dine velmenende "plageånder"

Får du altid råd og belæringer om din jobsøgning? Sig fra på en god måde

Af Steen Kræmer Rasmussen

De mener det godt. Dem der, der altid ved, hvad du skal gøre nu, stresser dig med evige spørgsmål til din jobsøgning, kommer med forslag, afhører dig om, hvad du gør eller noget helt femte. Men det ændrer ikke på, at mange får ondt i selvtilliden og selvværdet, når de hele tiden bliver mindet om, at det ikke er lykkedes endnu.

Udfordringen er, at vi som jobsøgere tit hører et snert af ‘du kan jo ikke finde ud af det selv’ eller ‘jeg ved bedre’.

Kan vi ikke blive enige om, at det skal holde op? Du skal have lov til at gå til familiefødselsdag, i supermarkedet, i swingerklubben, eller hvor du nu møder mennesker uden konstant at blive udsat for din velmenende plageånds input og kommentarer. Vi kalder ham eller hende for ‘hjælperen’.

Kan vi ikke blive enige om,
at det skal holde op?

Troen på os selv skrumper tit, når hjælperen byder ind. Og de fleste mangler evnen til at sige fra. Måske skyldes det usikkerhed, måske høflighed. Derfor er det vigtigt, at der ér et værktøj til at klare sig godt ud af den svære situation og få lidt ro i sindet. Vel at mærke uden at du virker uforskammet, utaknemmelig eller afvisende.

Slip af med de uvelkomne hjælpere

Der findes en let opskrift på, hvordan du sætter lynaflederen op:

  1. Start med at sige tak, så hjælperen forstår, at du opfatter hans/hendes indblanden positivt. Når du viser, at du er taknemmelig, tager du brodden af det meste, og det bliver meget nemmere at sige fra. Og husk, at langt de fleste byder ind i bedste hensigt.
  2. Gør det klart, at du gør en indsats, og at du har gang i noget godt. Du får allerede hjælp, du har en plan, og det ser godt ud.
  3. Sæt en grænse. Basta. Vær klar i spyttet og understreg, at du ikke ønsker at tale om det med vedkommende.

Når du bløder op og baner vejen for grænsen, bliver det meget nemmere at sætte den. Du baner vejen for grænsesætningen ved at udtrykke taknemmelighed og sikkerhed. Så bliver det langt nemmere at sige fra.

Sådan siger du fra over for din hjælper

Dén kræver vist lige et par eksempler. Husk, at nedenstående er inspiration, som du kan bruge til selv at formulere det, der virker for dig.

  • (1) Det betyder meget for mig, at jeg har din opbakning. Tusind tak for det. (2) Gennem den seneste tid har jeg arbejdet koncentreret på at styrke min jobsøgningsindsats sammen med dygtige mennesker. Jeg er overbevist om, at det snart lykkes. (3) Derfor har jeg brug for et frirum, når jeg er sammen med dig, så jeg foretrækker, at vi taler om alt muligt andet end jobsøgning.
  • (1) Det er superfedt at vide, at du interesserer dig for min situation. Tak for det. Jeg er tryg ved, at jeg altid kan gå til dig, hvis jeg har brug for din hjælp. Tak for det. (2) Jeg gør mit bedste, og jeg lover, at du får besked lige så snart, der sker noget godt, eller når jeg føler, at jeg har brug for hjælp. Jeg knokler virkelig, (3) men lige nu har jeg mest brug for kun at tale om det med dem, der hjælper mig.
  • (1) Tak for dine gode forslag og din vilje til at hjælpe. Det sætter jeg virkelig pris på. (2) Det går godt lige nu, og jeg håber, at der snart er godt nyt. Du er selvfølgelig den første, der får besked, når det sker. (3) I mellemtiden vil jeg kun tale om jobsøgning med min dygtige karriererådgiver.
  • (1) Jeg er virkelig privilegeret at have venner som dig. Tak for, at du tilbyder din viden og assistance. (2) Lige nu har jeg også supergod hjælp fra mit jobsøgningsnetværk, og det skal nok komme. (3) Jeg betragter vores tid sammen / stedet her som et frirum fra arbejdsløsheden, og det er vigtigt for mig ikke at blande tingene sammen. Jeg lover at gi’ lyd, når der er godt nyt, eller jeg har brug for hjælp.

Altså: (1) Sig tak, (2) fortæl, at det går efter planen og (3) sæt en klar grænse. Gør det, så det er helt tydeligt for hjælperen, at du ikke ønsker at tale om jobsøgning. Metoden virker. Hvis du er klar nok i spyttet, respekterer de fleste velmenende plageånder, at du har det sådan. Oven i købet gør du det på en høflig og respektfuld måde.

Brug det gode råd. Selvfølgelig er det op til dig at formulere dig, så ordene falder på din måde og passer til din situation. Husk, at du skal have alle 3 punkter med.

Den store bonus er, at du også kan bruge fremgangsmåden, når nogen blander sig i dit rygestop, dit terrassebyggeri, din efteruddannelse eller noget helt fjerde. “Tak”, “Der er styr på det” og “Det ønsker jeg ikke at tale om her/med dig”.

Hvad med dig selv? Er du en “plageånd”?

Hvad med dig? Er du slem til at trænge lidt for meget ind på andres enemærker med din gode vilje og dit ønske om at hjælpe? Tænk lige over det.

Mit forslag er, at du spørger om lov, før du spørger ind, viser gentagen interesse eller kommer med gode råd og forslag. På den måde viser du respekt, og det bliver meget nemmere for dine jobsøgende venner at sætte grænser og befinde sig i situationen.

Rådet her har jeg givet i forbindelse med min undervisning og rådgivning i mange år. Alligevel var det først, da jeg skrev artiklen, at der gik to ting op for mig:
1. Jeg er selv slem til at komme med for mange gode råd og at stille spørgsmål uden at spørge om lov. (Det stopper NU)
2. Jeg har i alt for mange år fundet mig i, at mine velmenende plageånder kommenterer på min overvægt og kommer med råd. (Det stopper NU)

Steen Kræmer Rasmussen