Klar dom til jobsamtalen: “Uintelligent”
Af Steen Kræmer Rasmussen
Jeg undrer mig. Og jeg tager mig til hovedet, når jeg hører om, hvad jobsøgere er ude for i deres jobsøgning. Alt for mange virksomheder og rekrutteringsbureauer udvælger kendidater på ud fra principper, der reelt var forældede for mange år siden.
For et stykke tid siden fortalte endnu en jobsøger mig, at hun havde mødt af “go’e gamle” matematisk/logiske intelligenstests. Sådan noget med “Anne elsker citronmåner, og Birger går i polotrøjer. Hvor høj er Charlotte?”, sammenligninger af forskellige figurer og afslutning af tilsyneladende ulogiske talrækker.
Til selve samtalen måtte hun finde sig i, at personalekonsulenterne sad og kommenterede hendes lave intelligenskvotient indbyrdes. Selv fik hun den her stukket ud:
[x_blockquote type=”center”]”Du er begavet under gennemsnittet”[/x_blockquote]
Jeg er ret sikker på, at vi allesammen ville føle os ramt af sådan en besked. Og den er da endnu mere ubehagelig, når hun sad i den sårbare situation både at være arbejdsløs og jobsøgende. Ikke mindst når den matematisk/logiske intelligenskvotient virkede irrelevant i forhold til det konkrete job.
Desværre bruger mange stadig den matematisk-logiske intelligens som et centralt udvælgelseskriterium til et hvilket som helst job. Rystende. Især fordi Howard Gardner allerede allerede i 1983 satte navn på 7 forskellige former for intelligens. Den klassiske matematisk/logiske intelligens er kun én af dem. (Siden da er der kommet to mere på listen.) (Læs en fin artikel om det på Wikipedia.)
Hvis du oplever, at nogen kommenterer din intelligens negativt på grundlag af en matematisk/logisk intelligenstest, kan du jo overveje at spørge sådan her:
“I hvor høj grad anser I den matematisk-logiske intelligens som væsentlig for at løse opgaverne dette job – sammenlignet med de øvrige former for intelligens, som Gardner i sin tid definerede?”
Bare en tanke. Det kunne da vise, at du ved, hvad du taler om.
Og ja: Det er ekstremt ubehageligt at blive dømt som under gennemsnittet i intelligens af nogen, der bruger bedømmelsesmetoder, der burde være døde i 80’erne. Men det ér jo arbejdsgiveren, der fastsætter udvælgelseskriterierne, for det er jo dem, der punger ud hver måned.