Jobsøgning: Tør du gå i udbrud?
Af Steen Kræmer Rasmussen
[Video] Hovedpersonen i den lille animationsfilm glemmer den måske allervigtigste regel for effektiv jobsøgning. Kig med og få en reminder om, hvad du selv skal gøre for at skille dig ud fra konkurrenterne til drømmejobbet.
Moralen er, at det aldrig er rytteren midt i hovedfeltet, der kommer på præmieskamlen i cykelløbet. Chancen for at vinde ér nu en gang størst, når han er en del af det afgørende udbrud eller ligger allerforrest blandt sprinterne.
Gå målrettet efter jobsamtalen
Det er nøjagtigt ligesådan med jobsøgning og jobsamtaler. Du skal skille dig ud. Turde gå i udbrud. Ellers ender du bare i hovedfeltet, og det er faktisk nøjagtigt lige så uinteressant at blive nummer 15, som det er at blive sidst. Gå efter guldet.
Det er derfor, jeg har skrevet bogen Hit med Jobbet. Der lærer du om, hvordan din professionelle personlighed bringer dig med i det afgørende udbrud, så du forbedrer dine muligheder for at sikre dig den gule førertrøje.