NEJ! Du er IKKE verdens centrum. Heller ikke i din ansøgning

Du er udmærket klar over, at arbejdsgiveren ikke interesserer sig det fjerneste for dig. Hun tænker på, hvad hun kan få ud af dem, der søger job hos hende. ALLIGEVEL tænker du kun på dig selv, når du skriver ansøgninger eller ringer til arbejdsgiveren. Hele din jobsøgning handler om DIG. Og kun DIG. Sådan er det i hvert fald for langt, langt de fleste jobsøgere i Danmark. Næsten alle, faktisk.

Beklager, men det virker ikke.

Dygtige Betina Lind Pedersen har lavet en suveræn pixibog, der forklarer, hvorfor din måde at skrive på er dybt godnat. (Hendes fokus er godt nok på salgstekster, men en jobansøgning ér reelt en salgstekst. Det er bare dig, der er produktet.)

Betina giver gode pointer om salgstekster, som kan overføres 1:1 på jobansøgninger.  Læs med her og find ud af, hvorfor din jobsøgning ikke handler om dig selv.

Langt, langt de fleste ansøgninger lyder sådan her:

• JEG søger jobbet, fordi I er en spændende virksomhed, JEG gerne vil arbejde for.
• JEG er uddannet som … og har specialiseret MIG i …
• JEG har arbejdet hos …, hvor JEG har …
• JEG har også arbejdet for …, hvor JEG har …
• JEG er … [Indsæt selv personlige egenskaber], og JEG er en god kollega, der går ind for et godt arbejdsmiljø.
• JEG glæder mig til en personlig samtale, hvor JEG får mulighed for at fortælle mere om MIG selv.

Du fortæller, hvad DU har lavet tidligere. Du fortæller, hvilken uddannelse, DU har. Du fortæller, hvad DU gerne vil. Du fortæller, hvordan DU er. Alt sammen set med DINE øjne.

Det kan virke, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

1. Dine erfaringer, resultater, kompetencer og uddannelse er 100 procent i sync med arbejdsgiverens behov og ønsker.
2. Din spidskompetence er svineheld.

Ellers er dine chancer små. Der er nemlig næsten altid andre, der passer endnu mere præcist ind i jobbet og på arbejdspladsen end dig.

Dem skal du overhale.

Og JO. Det ér muligt at flyve forbi alle de superkvinder og supermænd, der har perfekte CV’er.

Du skal gøre dig relevant for arbejdsgiveren, så du kan ordinere den rigtige medicin. Altså sælge varen set fra arbejdsgiverens vinkel i stedet for bare at snakke løs om dig selv set fra din egen vinkel.

Forudsætningen for at opnå den relevans er, at du kender arbejdsgiverens ‘pains’. F.eks. hendes/hans problemer, udfordringer, ønsker, strategi, værdier og forbedringsmuligheder med relevans for det job, du søger.

Det er lige præcis her, jobansøgningen ligner en salgstekst, og derfor, Betina for alvor har fat i den lange ende, hvis vi oversætter hendes råd om salgstekster til en ansøgning.

Kun, hvis du har lavet research, og du kender virksomhedens pains til bunds, kan du skrive en ansøgning, der fuldstændigt matcher det, de leder efter. Og hey! Research er ikke så svært igen, selv om det kræver en indsats og en vilje til at gøre noget ekstra for at få jobbet.

Men de reelle pains og udfordringer står kun sjældent i jobannoncen. (Har du f.eks. nogensinde set en jobannonce, hvor der står, at “Vi når næsten aldrig ud til målgruppen med vores budskaber, fordi vores pressemeddelelser ikke er formuleret, så de vækker interessen hos journalisten,” eller “Vores produktionsenheder har for meget tomgang, fordi produktionsplanlægningen ikke tager højde for uforudsete hændelser.”?) Du kan næsten altid finde meget mere viden om arbejdsgiveren andre steder.

Når ævler løs om dig selv uden at give løsninger på arbejdsgiverens pains, er chancen for, at hun/han tror, at du forstår virksomheden og har sat dig ind i den, minimale. Du får heller ikke vist, at du er løsningen på dens udfordringer.

Det er derfor, arbejdsgiverens pains er så vigtige for dig. Når du kender dem, bliver det også nemmere at ramme hende/ham lige dér, hvor det virker. Sidegevinsten er, at langt de fleste arbejdsgivere bliver imponerede over en ansøger, der rent faktisk forbereder sig og har samlet viden.

Det slide, du ser til højre med Before – After – Bridge-modellen er det eneste, jeg vil foreslå noget andet. Before er unødvendig, fordi arbejdsgiveren allerede har indsigt i sine udfordringer. Det er ikke nødvendigt, at du bruger plads i ansøgningen på at fortælle dem, at anmeldelserne på TrustPilot fortæller om for langsom levering, eller at potentielle kunder forsvinder på grund af dårlig opfølgning på salgsmøder.

Det gør du ved hjælp af et Professionelt Personligheds-afsnit, som jeg har lanceret og forklarer i min bog Hit med jobbet. PP-afsnittet består af to dele:

1. Bare giv dem løsningen på deres pain. Gør det klart, hvordan vi skaber den gode kompetenceafklaring, hvad der skal til for at optimere produktionsflowet, hvordan vi hjælper socialt udsatte familier, eller hvordan vi mindsker sygefraværet blandt plejepersonalet. (Det her formulerer du som en påstand, så det ikke handler om dig.)
2. Tag ejerskab til påstanden ved at uddybe med din baggrund / viden / erfaring / kompetence / uddannelse / netværk / resultater eller ???, som kvalificerer dig til at føre løsningen ud i livet. Vi kan sige, at du underbygger påstanden på den måde. (Det her handler kun om dig.)

Det er den ultrakorte præsentation af professionel personlighed. Formlen lyder sådan her:

Professionel personlighed = Påstand + Uddybning

Der er cirka 55 eksempler på PP-afsnit i 3. udgave af Hit med jobbet, der udkom i juli 2021. Du får et enkelt her:

Du søger et job som souschef for logistikafdelingen i en produktionsvirksomhed. Lad os sige, at du i din research har fundet ud af, at fragtraterne både er alt for høje, når virksomheden køber og sælger. Du har gravet lidt i det ved at tale med kontakter i transportbranchen, og nu ved du, at virksomheden altid bruger den samme transportør. Med din indsigt i markedet formulerer du nu en påstand, der er et bud på virksomhedens problem:

Påstand: Lave fragtpriser kræver, at vi hele tiden er aktive i markedet, og at vi sender forespørgsler på hver eneste forsendelse. Transportørerne skal vide, at vi shopper rundt, og med vores fragtvolumen vil de gerne arbejde med os.

Uddybning: Det er sådan, jeg arbejder. I mine to sidste job barberede jeg over 20 procent af vores samlede fragtomkostninger på det første år. Min baggrund i rederibranchen har givet mig en dyb indsigt i, hvordan hele maskineriet fungerer, og hvad der skal til for både at få lave priser og samtidig opretholde en førsteklasses relation.

Ansøgeren her viser, at hun ved, hvad der skal til for at løse arbejdsgiverens problem. (Påstand) Og så følger hun op med at gøre arbejdsgiveren tryg ved, at hun har det, der skal til. (Uddybning)

Med to-tre af den slags afsnit i ansøgningen viser du i dén grad arbejdsgiveren, at du er relevant, kompetent og interessant. Det virker.

Når arbejdsgiveren læser din ansøgning, tænker hun: WHAT’S IN IT FOR ME, og hvis hun ikke umiddelbart kan se det, ryger din ansøgning direkte i nej-bunken.

Derfor skal du vise det ved at bruge professionel personlighedsafsnit. De rykker nemlig. helt gebommerligt. (Sorry. Det er bare et skønt, gammelt ord, som er gledet helt ud af sproget. 😁) Du træder i karakter og viser, at du har noget at byde ind med, som er relevant for arbejdsgiveren. Samtidig viser du, hvad du har at have det i.

Eller med andre ord: Du viser arbejdsgiveren what’s in it for her. Helt konkret. Det er dét, der betyder, at du har en mulighed for at overhale dem, der bare remser deres CV op.

Tusind tak til Betina for inspirationen, og fordi jeg må genbruge hendes slides. Følg hende eller hendes hashtag #Lindspiration på LinkedIn. Der er masser af guldkorn.