Hvor meget skal du have i løn?
Af Steen Kræmer Rasmussen
Det her er måske det allermest tricky af alle de spørgsmål, du kan løbe ind i – både før, under og efter jobsamtalen. Nogle arbejdsgivere beder allerede om et lønkrav i forbindelse med din ansøgning, andre spørger i forbindelse med samtalen. Men hvorfor er det farligt?
- Hvis du skyder alt for højt, kan det slutte samtalen. Du bliver bedømt som urealistisk, og arbejdsgiveren har svært ved at se, hvordan enderne kan mødes. På den anden side kan et lidt for højt skud også vise selvsikkerhed og tro på din egen værdi for firmaet.
- Hvis du skyder lavere, end du selv håber på, risikerer du, at svaret lige med det samme lyder sådan her: ”Det var lige præcis, hvad vi havde forestillet os,” og så ved du ikke, om du har sat barren 5.000 kroner for lavt, og virksomheden bare skynder sig at slå til. På den anden side risikerer du, at du sender et uambitiøst signal med for lidt tro på dig selv, hvis du kommer med et alt for lavt bud.
Ja. Den er sgu lidt svær den her.
Der er et godt, gammelt råd i al forhandlingsteknik: Den første, der kommer med et udspil, står også svagest. Derfor er det i princippet det ideelle, at du venter så længe som muligt med at slynge et tal ud. Og kan du få virksomheden til at spille ud, står du meget stærkere. Det kan bare være svært.
Din research betyder alt – også når det drejer sig om løn
Men lad os lige skrue tiden et par dage tilbage. Før samtalen. Før du sender din ansøgning med en lønforventning:
Se om du kan hente viden om lønniveauet på arbejdspladsen. Det kan f.eks. være i fagforeningens lønstatistikker, ved at tale med nogen, du kender i virksomheden, ved at spørge i din fagforening eller ved at tale med nogen i konkurrerende virksomheder.
Så er du forhåbentligt bedre klædt på til lige præcis det spørgsmål.
Et par forslag til svar, der kan give mening:
- ”Nu er lønnen ikke det allervigtigste parameter for mig i dette job, men jeg forventer selvfølgelig at få minimum det samme som kolleger med samme/lignende ansvar og uddannelsesbaggrund.”
- ”Du ved jo, at jeg får XX-tusinde kroner plus pension i dag, og jeg håber selvfølgelig på at stige i løn på grund af det større ansvar jeg får her.”
- ”Selve tallet er ikke det allervigtigste, hvis der er andre knapper, vi kan skrue på. Har du mulighed for det?” (Det kan f.eks. være Internet, telefon, avis, pension, fridage, overarbejdsbetaling, fri bil, (efter)uddannelse eller andre goder.)
- “Jeg ved/har hørt, at mine kommende kolleger ligger omkring XX-tusinde kroner, og jeg forventer at ligge på samme niveau.”
Nogle gange kan du have gode grunde til, at du skal have mere end andre. Så må du spille ud i stedet. Men stadig med udgangspunkt i din research. Og husk, at den gode grund skal være set med virksomhedens øjne. Den har ingen som helst interesse i, at du måske sidder med et dyrt huslån eller er skilt for nylig.
Det sker, at du ikke kan komme uden om at spille ud. Med din viden fra researchen kan du måske sige, at ”Jeg forestiller mig et niveau omkring XX-tusinde kroner om måneden plus pension og fri telefon.” Sørg for, at du har lidt at fire på i forhold til din minimumsforventning.
Og tænk på, at virksomheden ofte kan spille ind med andre goder end kolde kontanter. Der kan være ret vide rammer for den slags, og måske kan de endda være mere værd for dig end pengene.
Husk i øvrigt, at din forhandlingssituation i dén grad er afhængig af, hvem der er mest sulten: Har virksomheden henvendt sig til dig, eller er du ledig og har du søgt et job?