Home » Blog » Hvad laver du så?

Adam Leipzigs TED-talk 'Know your life purpose in 5 minutes

Hvad laver du så?

Af Steen Kræmer Rasmussen

Det rammer dig hele tiden. Spørgsmålet, som er så svært at svare på, når du er imellem job, når du er lidt usikker, eller når du bare leder:

Hvad laver du så?

Selv for alle dem, der har vores helt på det tørre, kan spørgsmålet være ubehageligt. Vi har ikke helt gjort os klart, hvad vi helt præcist gør, og hvordan vi fortæller det til andre. Især når vi leder efter job. Du har hørt om elevatortalen, men du er lidt utryg ved den, fordi den virker indstuderet og unaturlig?

Jeg faldt lige over en fremragende TED Talk med Adam Leipzig, som lover, at du kan finde dit livsformål på fem minutter. Ja, det er store ord, og det er amerikansk, men der er måske en lille smule om det. Ved at svare på fem enkle fem spørgsmål får du hjælp til at svare, når du får skrækspørgsmålet til receptionen, netværksmødet eller middagsselskabet.

Oven i købet giver gør dit svar spørgeren nysgerrig efter at vide mere. Og så har du ham eller hende, hvor du gerne vil: Interesseret i dig.

Jeg er i hvert fald blevet noget mere bevidst og dermed klar i spyttet. Det tror jeg, at der er mange – ikke mindst jobsøgere – der kan få glæde af.

Prøv at tjekke videoen. Foredraget tager kun 10 minutter, og måske får du den der aha-oplevelse, som hjælper dig med at fortælle dig selv og andre, hvad det er, du gør, og hvorfor du gør det. På en måde, så de kan forstå det og bliver interesserede, selvfølgelig.

God fornøjelse (Der er en undertekst-knap i bunden af afspilleren – desværre ikke på dansk).

 

Steen Kræmer Rasmussen