Home » Blog » Hjælpeudsagnsordene gør dig en bjørnetjeneste

Tør du bede ham her om sproglig hjælp?

Hjælpeudsagnsordene gør dig en bjørnetjeneste

Af Steen Kræmer Rasmussen

I dette blogindlæg finder du et af de vigtige råd til, hvordan du undgår at svække dine egne udsagn, når du skriver. Altså at du mere eller mindre sår tvivl ved det, du siger.

Og nej. Det er IKKE en god idé at virke som om, du ikke helt selv tror på det, du skriver i en jobansøgning.

Lad mig lige slå det fast med det samme: En bjørnetjeneste er en tjeneste, der gør mere skade end gavn. Udtrykket stammer oprindeligt fra La Fontaines fabel, om en bjørn, der ville jage en flue væk fra sin sovende herres hoved. ‘Vældig sødt og en dejlig tjeneste’, tænker man umiddelbart.

Bjørnen brugte bare en stor sten til det, så manden døde af hjælpeaktionen. Pokkers. Og deraf opstod udtrykket  ‘En bjørnetjeneste’. Mange tror fejlagtigt, at en bjørnetjeneste er en stor tjeneste. (Prøv f.eks. at spørge en håndfuld personer under 30, hvordan de opfatter ordet.)

Tør du bede ham her om sproglig hjælp?

Tør du bede ham her om en tjeneste?

Derfor er hjælpeudsagnsord en dårlig idé

Hjælpeudsagnsord (som rigtigt hedder modalverber eller mådesudsagnsord) er f.eks. vil, kan, skal, må og bør, og de gør langt mere skade end gavn.  Når du bruger dem sammen med et andet udsagnsord, får du det til at stå svagere. Sprogligt reducerer du simpelthen dit udsagn til noget potentielt eller en hensigt frem for det, du garanteret mener.

  • Der er f.eks. mange, der slutter deres ansøgning af med at skrive, at ‘Jeg vil glæde mig til at høre fra jer‘. Undskyld, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på, hvornår du vil glæde dig til at høre fra mig.
  • Ind imellem kan vi i avisernes foromtale af arrangementer læse, at ‘På lørdag vil Majbritte Ulrikkeholm synge danske sange…‘ Min tanke er øjeblikkeligt, om hun mon også gør det.
  • Et andet typisk eksempel fra ansøgninger: ‘…på den måde kan vi sikre, at…‘ Ja-ja, men kun hvis vi faktisk GØR det på den måde.
  • Fra jobsøgningsverdenen igen: Hvis du vil brænde bedre igennem, bør du arbejde med din professsionelle personlighed. Bør? Det må kunne siges klarere.

Jeg tror, at mange har den forkerte opfattelse, at hjælpeudsagnsordene er den eneste rigtige fremtidsform, men der fungerer nutid ganske udmærket. Det fremgår nemlig af sammenhængen.

Prøv lige at se, hvad der sker med de tre sætninger, hvis du sætter dem i aktiv nutid i stedet:

  • Jeg glæder mig til at høre fra jer.
  • På lørdag synger Majbritte Ulrikkeholm danske sange
  • …på den måde sikrer vi, at…
  • Når du arbejder med din professionelle personlighed, brænder du bedre igennem.

‘Vil glæde’ bliver til ‘glæder’, ‘Vil synge’ bliver til ‘synger’, og ‘kan sikre’ bliver til ‘sikrer’ o.s.v. Kan du e, hvordan alle fire udsagn bliver klarere og sikrere?

Moralen er: Lad være med at gøre dig selv en bjørnetjeneste ved at svække udsagnsordet i din tekst med de knækkede krykstokke kan, vil, skal, må og bør, hvis ikke du har en god grund til det.

Udsagnsord i nutid og datid giver så godt som altid de nemmeste og mest tilgængelige sætninger. Aktivt sprog aktiverer din læser – og gør din tekst mere vedkommende.

Steen Kræmer Rasmussen