Home » Blog » Fantastisk lektørudtalelse til Scor jobbet til samtalen

Scor jobbet til samtalen har fået en fantastisk lektørudtalelse

Fantastisk lektørudtalelse til Scor jobbet til samtalen

Af Steen Kræmer Rasmussen

 

Jeg blev lige rigtig, rigtig glad. Der er nemlig kommet en forrygende lektørudtalelse om Hit med jobbets lillesøster, Scor jobbet til samtalen. Akkurat lige så overvældende som dén, Hit med jobbet fik for fire år siden.

“Ganske enkelt den eneste bog,
man har brug for,
når det gælder forberedelse til jobsamtale,”

Lektørudtalelse, DBC

… lyder det blandt andet i lektørudtalelsen, der peger på, hvor let Scor jobbet til samtalen er at læse, at den får stor værdi for jobsøgere, og at både ledere og HR-folk kan få udbytte af at læse den.

De fleste forfattere holder vejret og håber på gode anmeldelser af deres bog. Måske med Dansk Bibliotekscenters (DBC) materialevurdering /lektørudtalelse som det allermest spændende. Det er den, bibliotekerne støtter sig til, når de vælger, hvilke bøger de vil købe ind. Morten Brynildsen, der har anmeldt bogen for DBC, konkluderer sådan her i sin anbefaling til bibliotekarerne på landets biblioteker:

“En klar anbefaling til alle biblioteker. Bogen er velskrevet, let at gå til og super relevant…”

Lektørudtalelse, DBC

Scor jobbet til samtalen, forsideDen slags ord er jo fantastisk at få med på vejen fra de professionelle bogkøberes overdommer. Lektørerne laver ikke andet end at bedømme bøger, så det er den allervigtigste rose, en forfatter kan modtage.

Heldigvis har både testlæsere, eksperter, købere og andre anmeldere været enige med Morten Brynildsen. Og mindre end ½ måned efter udgivelsen får jeg allerede e-mails fra læsere, der føler, at Scor jobbet til samtalen har gjort en afgørende forskel for dem, da de scorede jobbet. Det er det aller vigtigste: At der er mange, der får glæde af bogen. Endnu vigtigere end gode anmeldelser.

Find flere anmeldelser på www.scorjobbet.dk. Der kan du også se bagsideteksten, downloade kapitel 13 gratis som pdf og læse indholdsfortegnelsen.

Sidder din jobsamtale i skabet? Eller er du lidt i tvivl? Nervøs? Mangler de rigtige svar? Køb Scor jobbet til samtalen her på www.hitmedjobbet.dk. (Du kan også låne den på biblioteket. Der er den nok ikke endnu. (oktober 2019) Men spørg gerne efter den. Jo flere, der spørger, og jo flere, der låner den, jo flere eksemplarer køber de hjem.) Tak herfra.) :o)

Steen Kræmer Rasmussen