Det fantastiske læsetip
Af Steen Kræmer Rasmussen
“Jeg gør alt det, der står i din bog, men jeg kommer ikke til samtale,” er der en gang imellem nogen, der skriver til mig.
“Det lyder mærkeligt. Må jeg se din ansøgning?” spørger jeg, og så viser der sig næsten altid den samme udfordring: Ansøgningen ligner det, de fleste leverer.
“Har du læst bogen i ét hug?”
Det har de næsten altid, dem der henvender sig. Der er en del, der stryger lige igennem Hit med jobbet og bliver vældig begejstrede. Udfordringen er bare, at de kun sjældent har fået metoden ind under huden, fordi der er så meget nyt, som der er. Det kan være svært at overskue det hele på én gang.
Og så er det bare, at vi tit falder tilbage i den rille, vi kørte i før. Derfor skal du ha’ et fantastisk råd til at læse Hit med jobbet:
Når du læser bogen, er det en ræddi go’ idé at læse den i bidder med refleksionspauser imellem. Helst med små øvelser, hvor du prøver det, der har stået i kapitlet eller afsnittet.
Så får du alt det nye ind under huden og implementeret meget mere effektivt i dine ansøgninger. Og det virker altså. Basta.
NB Tippet gælder faktisk alle fagbøger. Som i alle. Prøv bare at tænke på den gang, hvor du gik til eksamen efter at have lynlæst pensum den sidste uge før. Eksamen gik måske godt, men bagefter var der ikke noget, der sad fast. Vel? (Tro mig: Been there. Done that 🙄)
Det betaler sig virkelig, fordi du får endnu mere udbytte af Danmarks bedste jobsøgningsbog på den måde. Hephep. 😉
Læs mere om mine bøger Hit med jobbet og Scor jobbet til samtalen på www.hitmedjobbet.dk. (Der er osse en go’ pris.)
