Home » Blog » Sådan bruger du storytelling til jobsamtalen

Sådan bruger du storytelling til jobsamtalen

Sådan bruger du storytelling til jobsamtalen

Af Steen Kræmer Rasmussen

Du kender garanteret til begrebet ‘Storytelling’, men mangler måske værktøjet til at bruge det i din jobsøgning. Du får det her.

Du har  nemlig i dén grad brug for storytelling, når du sidder til  jobsamtalen, og intervieweren spørger ind til dine personlige kompetencer, som du har nævnt i CV’et (Aldrig i ansøgningen – mere om det senere.)

“Du skriver i dit CV, at du er engageret/forandringsparat/konfliktløser. Hvad vil det sige?”

Det skrupforkerte svar, som de fleste kommer med, er at begynde at definere begrebet. Intervieweren er udmærket godt klar over, hvad empatisk eller holistisk indstillet betyder. Det er altså ikke en definition, han/hun spørger efter. Det, der er interessant, er, hvordan DU er løsningsorienteret eller kommunikerende – og så er det korrekte svar et helt andet.

Du skal simpelthen VISE, hvordan du gør dén personlige egenskab til en del af din måde at arbejde på. Og så er storytelling det allerbedste redskab.

Server et eksempel på, hvordan du har været robust, loyal eller innovativ. Det rykker, fordi eksempler umiddelbart og øjeblikkeligt fortæller historien og viser præcist, hvordan du er, og hvordan du gør. Inden for journalistikken er det det, journalisterne kalder en case. Eksemplet, der sætter et ansigt på nyhedshistorien og gør den levende og relevant for seerne eller læserne.

Brug en virkelig situation fra dit eget liv til at vise og overbevise om, hvad du gør, og hvad du står for. Det er ekstremt effektivt. Det ligegyldigste, du overhovedet kan gøre, er at definere et ord, spørgerren udmærket kender i forvejen.

PAR-historien får dem til at forstå dig

Det burde være let for  dig at komme på en situation – gerne i arbejdslivet, alternativt i din studietid eller fritid – hvor du har været kollegial, logisk eller fremsynet. Ellers skal du måske overveje,  om det overhovedet passer, at du lige præcis den egenskab.

Vis det ved at fortælle en historie, der er bygget op efter PAR-modellen. Den består af tre elementer:

1] Tag udgangspunkt i en situation eller udfordring, I stod overfor på arbejdspladsen, i studiegruppen eller i dit team.

2] Fortæl om det initiativ du tog, eller den indsats, du gjorde. Det,  der gjorde en forskel og løste problemet eller reddede situationen. Selvfølgelig en indsats, der viser, at du er konkurrencemindet eller proaktiv.

3] Til sidst fortæller du, hvilken betydning det havde for kunderne, arbejdsgiveren eller medlemmerne af sportsklubben. Hvad var resultatet eller udbyttet af din indsats? Læg mærke til, at det, andre (især arbejdsgiveren og kunderne) får ud af det, har størst værdi, når du sidder til en jobsamtale.

Det er storytelling, og sværere behøver det ikke være. Så følger du skrivemantraet ‘Show it – don’t tell it), som man normalt tilskriver den russiske forfatter Anton Tjekhov. (Kirsebærhaven og Jagtselskabet) Han skrev til sin bror i et brev: “Do not tell me the moon is shining. Show me the glimpse of light in broken glass.”

Det er tusind gange mere effektivt at vise noget, end det er at beskrive det, og det er derfor, du skal forberede historier om alt, hvad du har nævnt af personlige egenskaber i dit CV. Det virker simpelthen. Beskrivelsen er i bedste fald ligegyldig.

Så kom i gang med at forberede dine PAR-historier, så du har styr på dem inden din næste samtale. Det kan sagtens vise sig at blive guld værd.

Eksempler på PAR-historier

Her har du et par eksempler på PAR-historier. Bare lige så du måske har inspiration til dine egne. (Og kan du ikke komme med et eksempel på, hvordan du har været udviklingsorienteret, analytisk eller dynamisk, kan det være, at du skal overveje, om du overhovedet skal bruge det.)

Q: Der står i dit og CV, at du er robust og vedholdende. Kan du ikke lige sætte nogle ord på det?

Det tror jeg bedst, jeg kan forklare med et eksempel. Da jeg blev ansat som afdelingsleder hos AOF, var der en del af mine nye kolleger, der var negativt stemt over for mig. De brød sig ikke om, at jeg skulle starte kommercielle kurser op med erhvervslivet som målgruppe. Derfor modarbejdede de mig ved alle lejligheder. Det var ubehageligt, men jeg gav ikke op. I stedet valgte jeg at tage initiativer, der også levede op til kollegernes værdier. Efter noget tid begyndte de et par stykker af de største modstandere at komme med forslag til kurser – og det var starten til accept. Resultatet var, at hele medarbejderstaben bakkede op, og vi vi lavet en god afdeling for erhvervskurser.

Q: ‘Motivator’ står der her. Hvordan motivator?

Jo, da jeg blev højskolelærer overtog jeg et hold fra en anden. Hun havde givet op, fordi hun ikke mente, at hun kunne få dem til at forberede sig og deltage aktivt i undervisningen. Det VAR et tungt hold, der ikke kunne se meningen med samfundsfag, så jeg besluttede mig for at bruge storytelling som redskab. Jeg delte min egen svære historie med dem og inviterede en tidligere elev til at fortælle, hvad han fik ud af sin viden. Det rykkede, fordi jeg samtidig forsøgte at relatere emnerne til elevernes hverdag, og i løbet af kort tid var der liv i timerne, og undervisningen blev meget sjovere og udbytterig.

Q: Du skriver i dit CV, at du er en teamplayer. Hvad vil det sige?

Da jeg solgte investeringsbeviser, var nogle af kollegerne langt nede, fordi de ikke havde besøg nok – og derfor havde svært ved at holde budgetterne. Jeg tog initiativ til et internt kursus i canvasopringninger og brugte efterfølgende noget tid hver dag på at støtte mine kolleger i deres indsats. Resultatet var, at vores salgsteam klarede sig bedre end budget, og at vi udviklede en kultur, hvor vi hjalp hinanden til endnu bedre resultater.

Q: Fortæl mig om en gang,du var konfliktløser?

Hos Servicekompagniet havde vi en kunde, der altid var på tværs og negativ over for vores ydelser og indsats. Det gik lidt ud over arbejdsglæden, når vi fik negativ feedback. Jeg bestemte mig for at gøre noget ved det og tog et møde ude hos kunden. Jeg bad ham forklare, hvordan han oplevede at være kunde  hos os og spurgte ind til nogle af de specifikke opgaver, han havde givet dårlig feedback på. Det viste sig, at vores arbejde var godt nok, men at vi nok bare skulle kommunikere mere klart og utvetydigt til ham. Det tog vi op hjemme, og selv om flere af kollegerne stadigvæk var lidt sårede, ændrede vi på kommunikationen. Det hjalp, og vi fik faktisk succes med at udvide omsætningen på den specifikke kunde.

Dine personlige egenskaber hører IKKE hjemme i ansøgningen

Det her helt bevidst, når jeg henviser til CV’et ovenfor. Det er nemlig dér – og kun der – dine personlige egenskaber hører hjemme.

Det er tillægsord, og de fortæller intet konkret om, hvordan du løser opgaverne, hvad du står for, eller hvordan du møder udfordringer. De sætter bare nogle beskrivende ord på dig selv. Og hånden på hjertet. Beskrivelser og definitioner ér ligegyldige. Derfor er lige præcis de ord noget, alle kan sige om sig selv – helt uden at have noget at have det i.

Sådan opfatter arbejdsgiverne dem også, og derfor er de ikke nær så interessante, som når du viser, hvad står for, og hvordan  du gør tingene.

Brug din professionelle personlighed (som du kan læse mere om i Hit med jobbet)  og til samtalen dine PAR-historier til at brænde igennem.

Alle kan beskrive sig selv, og alle kan skrive, hvad de har gjort før. Den måde du viser din unikke professionalisme på er ved at skille dig ud. Det er der, du skal vise, hvordan DU gør, og hvordan du er anderledes end de fleste andre – på en positiv måde. hvis du gør det godt nok, kan arbejdsgiveren tydeligt mærke, at du er forandringsparat, initiativrig og videbegærlig. Lad være med at fortællle det. Vis det.Og hvis du absolut skal bruge ordene, kan du fint lave et punkt i dit CV, der hedder ‘Personlige kompetencer.’ Vupti. Så er den klaret…

Steen Kræmer Rasmussen