Home » Blog » Overvældende lektørudtalelse

Hit med jobbet er godt på ej ud til bibliotekerne med en flot lektørudtalelse.

Overvældende lektørudtalelse

Af Steen Kræmer Rasmussen

Endelig kom den: Den længe (med spænding) ventede lektørudtalelse* fra DBC. Og jeg er glad. Rigtig glad. Lektøren, Carsten Güllich-Nørby, er nemlig begejstret for Hit med jobbet. Jeg ville elske at citere hele anmeldelsen. Desværre er det ikke tilladt at bringe mere end 10 procent af den samlede tekst, som først bliver offentliggjort rigtigt om seks måneder. Og her er så de citater, jeg har valgt at plukke fra anmeldelsen:

Lektøren kalder bogen for en

“Meget vellykket og opdateret guide…”

Hit med jobbet er godt på ej ud til bibliotekerne med en flot lektørudtalelse.i sin vurdering og roser den for at dække alle relevante områder for jobsøgere, der skal søge skriftligt. Så relevante, at lektøren tror på, at du står godt i ansøgerfeltet, hvis du bruger Hit med jobbets værktøjer:

“…bruger du guiden er du som jobansøger godt hjulpet.”

Det er store ord fra en professionel læser, der lever af at være fuldstændig objektiv.

En lektørudtalelse slutter altid af med et par ord direkte henvendt til de bibliotekarer, der køber ind for bibliotekerne. Det er dem, der bestemmer, hvilke og hvor mange bøger, biblioterne køber. Her skriver lektøren, at Hit med jobbet er:

“En bog … som trygt kan anskaffes på alle biblioteker”

Selvfølgelig sidder jeg med et smil smurt ud over hele ansigtet, det er klart. Kombineret med andre flotte anmeldelser (se evt. anmeldelser på hjemmesiden) og masser af gode udtalelser fra dem, der ellers har købt bogen virker lektørudtalelsensom en ret effektiv lykkepille her i lejligheden.

PS Skulle du komme omkring biblioteket, må du da meget gerne spørge efter bogen. De har den ikke endnu, men hvis mange spø’r, er chancen for indkøb altså lidt større.

*Lektørudtalelsen er den professionelle vurdering, som bibliotekerne lægger til grund for deres bogkøb.

Steen Kræmer Rasmussen