Home » Blog » Nyuddannet: Vejen til succes med din ansøgning

Nyuddannet? Sådan laver du den bedste ansøgningq

Nyuddannet: Vejen til succes med din ansøgning

Af Steen Kræmer Rasmussen

Har du svært ved at overbevise dig selv om, at du kan brænde igennem på jobmarkedet, selv om du er nyuddannet? Så er du nøjagtig som mange andre uden mange års erfaring.

Det kan du godt. Basta

Alle får deres første erfaringer et sted, og lige meget hvor presset jobmarkedet er, ER der plads til dig som nyuddannet. Du har nemlig noget at byde ind med, og du kan sagtens skille dig ud i forhold til konkurrenterne om jobbet. Også de erfarne.

Det handler om din Professionelle Personlighed. Jeg introducerede begrebet i Hit med jobbet, som du kan købe her på siden. Siden den udkom i 2015 har bogen åbnet døren for mange jobsøgere. Nyuddannede og rutinerede. Og det virker. Inden jeg fortæller mere, får du lige lov at læse lidt med i nogle af de beskeder/mails jeg har modtaget fra nyuddannede jobsøgere i de seneste uger:

  1. Jeg lånte din bog “hit med jobbet” efter at have læst et af dine opslag her på LinkedIn. Jeg har endnu ikke læst den til ende, men havde en jobansøgning der skulle sendes i går, så brugte det jeg havde læst, og skimmede mig til yderligere et par guldkorn. I dag 20 timer efter ansøgningen var sendt, blev jeg inviteret til jobsamtale, på en stillingsbeskrivelse som jeg tidligere har ansøgt en snes gange. Må jo nok erkende at jeg før skrev på den klassiske metode, og som nyuddannet følte jeg ikke jeg havde ret meget mere at tilbyde. Tak for god inspiration der har formået at få mig til at tænke og skrive anderledes og måske har givet mig et forspring.
  2. Jeg skriver for at fortælle dig at jeg i morgen starter arbejde efter 4 mdr. Nyuddannet ledighed. ???? og jeg syntes at du skal vide hvad det første de sagde til jobsamtalen: “sikke en ansøgning! Fuld af energi!”. Og de skulle bare vide hvordan jeg har lært at skrive mine ansøgninger! Mange tak, Steen æren går til dig!
  3. Jeg er simpelthen nødt til at dele en glædelig nyhed med dig. Nyuddannet, 5 ansøgninger, 2 samtaler -> 1 fast stilling 🙂 Jeg starter på onsdag, som skolepædagog og glæder mig rigtig meget til at gøre brug af alle mine talenter 😉 Tusind tak for hjælpen til at skrive en god ansøgning. De havde modtaget langt over 100 ansøgninger og tager normalt kun folk til samtale, der har været på besøg – og lige dette sted kom jeg ikke på besøg – det siger noget om kvaliteten af det skrevne 😉 Resten vandt jeg på personlighed. Jeg er glad.
  4. Jeg deltager ikke på fredag. Jeg har nemlig fået job! Jeg er ret sikker på, at dit gode kursus har haft en stor betydning for dette 🙂 Efter første del af kurset skrev jeg mine næste ansøgninger efter dine principper, og det betød, at jeg blev kaldt til tre samtaler i løbet af tre uger, og det kom der et job ud af! Inden da havde jeg ikke været til nogen samtaler i løbet af fire måneder. Tak for et rigtig godt kursus! Jeg skal nok anbefale dig til alle.

ALLE har noget at byde ind med, og at ALLE skiller sig ud gennem deres professionalisme. Uanset om du er nyuddannet, har 20 års erfaring, er ufaglært eller superspecialiseret. Din opgave er kun at finde ud af hvordan og formulere det på en måde, så du står frem i forhold til de øvrige ansøgere.

Umuligt for en nyuddannet? NEJ

Det værste, du kan gøre, er at lave ansøgningen om til et resumé af dit CV, som jo i sagens natur først og fremmest er tilbageskuende. Du skal se fremad, ikke bagud.

Hurra! Tillykke med din eksamen. Ved du, hvordan du får dit næste job som nyuddannet?

Arbejdsgiveren leder efter en medarbejder i de kommende 3-4 år – ikke de seneste 10. Derfor skal du vise, hvad din nye arbejdsplads får, når den ansætter dig. Det er her, din professionelle personlighed kommer ind i  billedet.

Faglige holdninger er ikke forbeholdt folk med rutine. Som nyuddannet har du allerede opbygget dine tanker, dine erfaringer og dine måder at gøre tingene på. Måske har du en studiepraktik i rygsækken, og det har sammen med dine studier formet dig professionelt. Måske arbejder du ud fra bestemte metoder eller principper, eller måske har du en forkærlighed for bestemte redskaber eller fremgangsmåder. Det kan også være, at din tilgang til mennesker/patienter/borgere/kunder bunder i noget bestemt, som giver lige præcis din måde at arbejde på noget kant.

Og ordet kant er helt centralt her. Det er nemlig nødvendigt at vise, at du kommer med noget, der skiller sig ud fra det banale og ligegyldige. Og ligegyldig er det allersidste, du vil være, når du søger job.

Researchen klæder dig på til at ramme plet

Din primære opgave er at finde det sted, hvor DINE kompetencer, DINE holdninger og DIN måde at gøre tingene på matcher arbejdsgiveren. Det er her, din research kommer ind i billedet. Når du virkelig går i dybden med den, kan du finde frem til lige præcis dét faglige match, der gør dig til den rigtige ansøger. Og husk nu: Du skal langt videre end at læse stillingsopslaget og tjekke arbejdsgiverens hjemmeside. Det gør alle, så du skal videre, før du for alvor kan bruge til noget.

Først da er du ved at være klædt på til at formulere din professionelle personlighed. Læs mit blogindlæg om research.

Hvad er din professionelle personlighed?

Det, der for alvor får dig til at brænde igennem, er holdninger til faget, til branchen, til metoderne, til værktøjerne, til virksomheden eller til noget helt sjette. Holdninger, der viser, at du har kant. Formuler det som en påstand og følg op med en uddybning, der gør den til DIN. Hvordan udfører du det, hvad betyder det, hvor ved du det fra, hvordan er dine erfaringer eller … tjah … det er jo DIG og DIN professionalisme, det her handler om. Du ved det bedst.

Sådan opbygger du et Professionel Personligheds-afsnit, som er det, der helt præcis får dig til at skille dig ud – og dermed er en af de vigtigste pointer i Hit med jobbet. Når først du har fat i ideen og formår at matche dig selv med arbejdsgiveren, er det ikke så svært at levere varen og fremstå som en fagligt interessant person, der faktisk kan gøre en forskel for virksomheden.

Og så behøver du ikke længere være fortvivlet over at “mangle” 10 års erfaring. Du formår nemlig at brænde igennem uden.

Derfor er Hit med jobbet måske den allerbedste eksamensgave, du kan ønske dig eller give til en dimittend, du ønsker det bedste.

I april 2016 holdt jeg foredrag for 130 jobsøgende HK’ere fra Nordjylland. Jeg lavede en video med udgangspunkt i min præsentation. Der får du nogle af hovedpointerne i bogen og eksempler på Professionel Personligheds-afsnit.

Læs anmeldelser og køb bogen her på hjemmesiden. Under Ressourcer i menuen finder du også gratis værktøjer til jobsøgere og en omfattende blog med viden om jobsøgning og gode råd til dig, der er klar til at tage det næste skridt i karrieren.

Steen Kræmer Rasmussen