Home » Blog » Fjern de dummeste skrivefejl

Det betaler sig at skrive korrekt

Fjern de dummeste skrivefejl

Af Steen Kræmer Rasmussen

[ANIMATIONSFILM] Her får du den nemme måde at luge ud i de mest almindelige skrivefejl på dansk.

Hver eneste ord, du skriver i din ansøgning eller dit forretningsbrev, sender et signal om dig til din læser. Han eller hun kan ikke undgå at gøre sig nogle tanker ud fra din tekst.

Derfor er sproget vigtigt, når du skriver – og især når der er tale om ansøgninger. Et levende og korrekt sprog sender professionelle og positive signaler, og det er jo bund og grund det, vi allesammen stræber efter, når vi skriver.

Derfor skal du undgå fejl. Se videoen, så forklarer jeg nedenfor.

Sammensatte ord er altid i ÉT ord

Den vel nok mest udbredte dårlige skrivevane er at dele sammensatte navneord op i to. Den stammer fra engelsk, hvor en kommunikationskonsulent hedder communications consultant. Det er der rigtig mange, der oversætter direkte til kommunikations konsulent, og det er forkert. Slet og ret.

Det er en af de fejl, som i dén grad irriterer retskrivningsfascisterne, og dem er der mange af. Fælden er, at alverdens stavekontroller sagtens forstår både kommunikations og konsulent, og så ser alt jo godt ud.

Hvis du er i tvivl, kan du prøve at se, om du kan tælle den ting, du er i tvivl om. F.eks. “1 kommunikationskonsulent, 2, kommunikationskonsulenter, 3 kommunikationskonsulenter…” Det kan du – så er det i ét ord.

Så nemt er det faktisk: Sammensatte ord er altid i ét ord. Tæl efter – så er du sikker.

Slutter udsagnsordet med -RE eller -RER?

Mange har store problemer med at finde ud af, om det hedder lære eller lærer, interessere eller interesserer, kommunikere eller kommunikerer, høre eller hører osv. osv. Det handler om de ord, der slutter på -RE i deres navneform.

Hvis du er opmærksom på, at du har problemet, er det faktisk ret nemt at finde ud af:

Skift udsagnsordet ud med et, hvor det er let at høre, hvad du skal bruge. F.eks. cykle/cykler, banke/banker eller spise/spiser.

Forestil dig, at du har sætningen “Når vi instruere(r) kursisterne, er det vigtigt, at…” Skift instruere(r) ud med banke(r), så er det let nok:

  • Når vi banke kursisterne, er det vigtigt, at…
  • Når vi banker kursisterne, er det vigtigt, at…

Eller prøv med “I dag skal vi høre(r), hvordan det går”

  • I dag skal vi cykle, hvordan det går.
  • I dag skal vi cykler, hvordan det går.

Sætningen giver ikke nødvendigvis mening, men det er vist let nok at høre, at cykle – og dermed høre – er den korrekte måde.

Du kan sagtens sætte andre ord ind. Bare det er let at høre.

Sådan får du styr på hans/hendes og sin

Den tredje store grund til forvirring er, hvornår vi bruger hans eller hendes, og hvornår vi bruger sin. Der er også en let huskeregel:

Hvis den, der gør noget, ejer det, han gør det ved, hedder det SIN. Ellers er det HANS eller HENDES.

Et par eksempler:

  • Manden går tur med sin/hans hund.
    Hvis han selv ejer hunden, går han tur med sin hund. Hvis vi f.eks. fortæller, at han går tur med naboens hund, hedder det hans eller hendes hund.
  • Helle kastede sin/hendes kærlighed på kattekillingerne.
    Hun kaster sin egen kærlighed – ikke en andens kærlighed, så det er selvfølgelig sin, der er det korrekte her.

Sproget flytter sig – men hold fast…

Til sidst lige lidt sprognørderi: Det er nemlig sådan, at sproget altid udvikler sig, og at vi finder på nye ord, vi staver på nye måder, og vi gør tingene anderledes. Sprog er en organisk størrelse, der ændrer sig med samfundet og kulturen.

Det er ubetinget positivt. Ellers ville vi jo stadigvæk tale ligesom for 100 eller måske endda 500 år siden. En ganske stor del af de ting, du fortæller om i dag, ville du ikke være i stand til at udtrykke. Derfor er det godt, at sproget flytter sig – både i skrift og tale.

MEN – og der er et stort men – det betyder bestemt ikke, at du skal være foregangsmand. Der er en frygteligt masse “pensionerede overlærere” ude i den virkelige verden. De hader, at der nu er valgfrihed mellem ‘uden for’ og ‘udenfor’, de hader de nye kommaregler, og de hader omtrent alt andet nyt i sproget.

Derfor er min utvetydige anbefaling, at du følger den klassiske retskrivning, og at du sætter grammatisk komma, som de fleste har lært det i Folkeskolen. Ellers risikerer du, at kommafascister, sprogfascister og retskrivningsfascister får sure opstød over din tekst.

Steen Kræmer Rasmussen