Anmeldelser fra Frydenlunds læserpanel

Bogforlaget Frydenlunds læserpanel anmelder de fleste af forlagets nyudgivelser. Fem anmeldere har givet deres mening til kende om Hit med jobbet:  

  »Jeg står ikke selv i en situation, hvor jeg skal søge job. Alligevel blev jeg helt grebet af bogen. Jeg synes forfatteren skriver levende og varieret. Man har slet ikke lyst til at lægge bogen fra sig! Jeg følte hele vejen igennem at forfatteren skrev til mig. Sproget er direkte, letforståeligt med virkelig gode eksempler, tips og pointer. Jeg blev overrasket over, hvor meget jeg har lært og er blevet mindet om ved at læse denne bog. Både grammatisk vejledning, god kommunikation og en masse viden, i forhold til sociale medier og informationskilder. Jeg har allerede brugt nogle ting fra bogen i forbindelse med mit arbejde, som iværksætter, hvor jeg skriver en del. Det vil jeg fortsætte med. Jeg synes, det er en interessant bog, som jeg vil anbefale til især jobsøgende«.   Bettina Østerby, psykomotorisk terapeut, eksistentiel kropsterapeut  
 
»Kill your darlings” lød det engang fra forfatteren William Faulkner. Undlad at gøre, som du altid gør og opnå nye brugbare resultater. Bliver du altid fravalgt til de gode jobs og har brug for nytænkning i forhold til jobansøgningen, er det en god idé at gribe Steen Kræmer Rasmussens nye bog: Hit med jobbet. Den henvender sig til jobsøgere inden for alle faggrupper og er proppet med yderst relevante eksempler på, hvordan man sælger sig selv på skrift. Bogen giver desuden en forståelse for, hvordan modtageren oplever formuleringerne i ansøgningen. På en overskuelig måde rådgives læseren trin for trin i opbygningen af en mere levendegjort og vedkommende jobansøgning, der øger chancen for at blive kaldt til samtale«. Anneline Schjødt Petersen, korrekturlæser bibliotekar, udøvende grafiker m.m.  
 
»Steen Kræmer Rasmussen har skrevet en lille relativt letlæst bog. Bogen er velskrevet i en dejligt flydende sprog, som gør den til en fornøjelse at læse. Bogen kan i højt grad bruges af de, som er i færd med at søge arbejde og mangler at få nye impulser til processen. Den formår at give nye perspektiver til det at skrive en ansøgning og CV. Er man for første gang ude i at skulle skrive en ansøgning, så er der en kogebog her som man kan følge således, at man kan forøge chancen til at blivevalgt ud til samtale. Som fagprofessionel kan man også få nye perspektiver til arbejdet med at motivere mennesker til at skrive en god ansøgning. Jeg vil sige, at det har været en positiv oplevelse at læse bogen, og den vil helt sikkert blive taget frem fra reolen mange gange. En brugsbog som jeg med glæde vil anbefale til både erfarende, som vil skifte job eller den nyuddannede, som skal ud på arbejdsmarkedet for første gang«. Karsten Kjeldsen, faglig konsulent/teamkoordinator  
  »Jeg er ikke i tvivl om, at denne bog kan være en god hjælp ved en jobansøgning. Den vil også være brugbar for undervisere i området. Den retter sig mod mange arbejdsområder og har mange gode eksempler, både positive og negative, til alle dele af en skriftlig ansøgning. Bogen er letlæst og forbilledlig i sin skriftlige kommunikation. Flere gange bliver en tekst formuleret på to måder, så det bliver tydeligt for læseren, hvad forskellen er. Forfatteren underviser på journalistuddannelsen, og det mærkes. Flere afsnit er også brugbare omkring skriftlig kommunikation mere generelt. Velargumenteret afliver den mange af de klichéer, man kan møde i en ansøgning. Denne bog adskiller sig fra tidligere bøger, jeg er stødt på, ved at være helt nutidig. Den har f.eks. også med, hvordan ens profil på Facebook og LinkedIn kan supplere en ansøgning. Hvordan man via Google kan få nogle oplysninger om arbejdspladsen, som kan være en hjælp til ansøgningen. Eller at nogle firmaer, har en computer til at lave den første sortering af ansøgninger. Men frem for alt hjælper den med at få alt den overflødige tekst væk, så kun det mest væsentlige træder frem. Det har været en meget lærerig læseoplevelse, og det er en bog, jeg gerne anbefaler. Det undrer mig, at der slet ikke er noget med om CV’et og vedlæggelse af anbefalinger. Bare en side eller to«.   Ulla Liberg, konsulent og lektor i pædagogik  
»Det bedste jeg har læst. En utrolig letlæselig bog med masser af gode tips til jobsøgning. En masse interessante links, som de færreste vist ved eksisterer. Jeg har fået meget ny viden, som ikke findes i andre bøger om emnet. Helt klart den bedste bog, når man skal søge et job. Super god som opslagsbog. Kan bruges af alle, uanset om man er ufaglært eller akademiker. Jeg har lært en masse nyt ved at læse bogen, og anbefaler den til alle jeg møder. En meget positiv oplevelse at læse bogen«. Anne Christiansen, social- og sundhedsassistent